Artikel top billede

Megaupload er væk - Kommer turen til Dropbox næste gang?

Den hurtige lukning og sletning af ulovlige - og lovlige - filer hos Megaupload sår tvivl om andre fildelingstjenester.

Megaupload var for kort tid siden blandt de mest besøgte hjemmesider i verden. Det er siden ikke længere.

For en uge siden blev hjemmesiden lukket, og alle filer er nu på vej mod sletning.

Det rejser spørgsmålet, om privatpersoner og firmaer kan stole på at lægge deres filer i andre lignende tjenester uden risiko for at de er væk i morgen?

Hvidvaskning og fildeling

Sagen mod Megaupload adskiller sig fra andre sager om fildeling, hvor der typisk bliver rejst civile søgsmål. Sagen mod Megaupload er en kriminalsag, fordi FBI mener at have bevis for, at de medvirkende også har lavet hvidvaskning af penge og opfordret til ulovligheder.

Faktum er, at ingen domstol endnu har dømt Megaupload ulovlig. Alligevel er millioner af brugeres filer på vej til at blive slettet uden at skelne mellem filer fra de 150 millioner registrerede brugere, der potentielt krænker nogens ophavsret - og dem der ikke gør.

Med Megapload på vej i glemmebogen vil nogle brugere sikkert flytte til tjenester som RapidShare og MediaFire. Begge tjenester har forsøgt at re-positionere sig som lovlige tjenester men har tidligere været en torn i øjet på rettighedshavere.

Det samme kunne ske for den populære musiktjeneste Soundcloud.com, der er ved at overtage MySpace position som musikeres foretrukne sted at dele musik. Der ligger derfor bunker af lovligt tilgængelige numre - men også mange filer som kunstnere ikke selv har uploadet.

Vil tilstedeværelsen af ulovligt materiale risikere at få de meget brugte tjenester lukket?

Lignende populære tjenester som DropBox og Amazon S3 ville teoretisk kunne havne i samme situation, hvor en mængde brugere uploader og deler ophavsretsbeskyttede film eller musiknumre.

Nogle hævder dog, at for eksempel Dropbox aldrig vil blive en lige så stor trussel og irritation for underholdningsindustrien som Megaupload. Tjenesten muliggør ganske vist offentliggørelse af ophavskrænkende filer, men det ikke er muligt at søge på filerne, som brugerne typisk kun stiller til rådighed for en mindre gruppe venner eller kollegaer.

Hold lav profil

Ifølge Techcrunch er den bedste måde for fildelingstjenster at holde sig ude af amerikanske myndigheder og den amerikanske underholdningsbranches synsfelt at holde lav profil.
Det har MegaUpload haft svært ved med sin opmærksomhedssøgende direktør og farverige venner.

MegaUpload har tiltrukket sig meget opmærksomhed og ikke tydeligt taget afstand for ulovlig fildeling ved at reagere på de såkaldte take-down-notices fra rettighedshavere.

Myndighedstalsmænd siger til Ars Technica, at Megaupload har bragt sig selv i denne situation ved at udvise "bevidste kriminelle hensigter". For eksempel ved at betale folk der uploadede populære titler, der endnu ikke er frigivet.

Usikkerheden omkring fildelingstjenester har fået nogle af de mindre spillere til at lukke for muligheden for at dele filer af frygt for at blive sagsøgt og lukket på samme måde som Megaupload.

Megaupload er nu fortid, men tidligere på ugen var Megaupload.com blandt de 20 mest besøgte hjemmesider i verden.

LÆS OGSÅ: FBI har en tvivlsom sag mod Megaupload




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere