Artikel top billede

Salget af iPad overgår alle producenters salg af pc'er

Apple solgte flere tablets i sidste kvartal end nogen enkelt-producent solgte pc'er. Men sammenligningen er slet og ret unfair, mener analytikere.

Computerworld News Service: Apple solgte flere tablets i sidste kvartal end nogen enkelt producent solgte pc'er.

Virksomhedens administrerende direktør, Tim Cook, mener, at tablet-markedet en dag bliver større end det traditionelle marked for bærbare og stationære pc'er.

"Som jeg også har sagt tidligere, så tror jeg virkelig på, at der vil komme en dag, hvor tablet-markedet bliver større end pc-markedet," siger han.

Ifølge Apple solgte virksomheden 15,4 millioner iPads over hele verden i løbet af de tre sidste måneder af 2011.

Det svarer til mere end dobbelt så mange som samme periode året før og til en stigning på 39 procent i forhold til den tidligere rekord på 11,1 millioner, der blev sat i tredje kvartal sidste år.

Analysehuset IDC vurderer, at Hewlett-Packard, der er verdens største pc-producent, solgte 15,1 millioner computere i løbet af fjerde kvartal - lidt mindre end Apples tal. Lenovo og Dell - nummer to og tre på listen - solgte henholdsvis 13 millioner og 11,9 millioner enheder.

Tilsammen blev der solgt 92,7 millioner pc'er i løbet af 2011's sidste kvartal.

Ikke vild på omsætning

Men selv om Apples iPad-salg er imponerende, så skabte iPad ikke mere omsætning end dens fætre i pc-verden: Den gennemsnitlige salgspris for en iPad i fjerde kvartal var 3.500 kroner - lidt mindre end den gennemsnitlige pris for en stationær computer i samme kvartal, nemlig knap 3.550 kroner, og for en bærbar computer med knap 4.500 kroner.

Og selv om iPad solgte mere end HP, Lenovo og Dell i løbet af årets sidste måneder, så nåede den ikke de andre virksomheder på top tre for 2011 som helhed.

Apple fortæller, at selskabet i løbet af 2011 solgte 40,7 millioner iPads; HP, Dell og Lenovo solgte henholdsvis 62,3 millioner, 44,3 millioner og 44 millioner maskiner, fortæller IDC.

På den anden side så overgik Apples tablet-salg pc-salget fra verdens fjerde- og femtestørste computerproducenter, nemlig Acer (37,2 millioner) og Asus (20,7 millioner).

Ikke nogen fair sammenligning

Men analytiker fra IDC, David Daoud, der er en del af det team, der analyserer pc-salget for research-huset, mener ikke, at sammenligningen mellem tablets og computere er naturlig.

"Nej, det er ikke nogen fair sammenligning," siger David Daoud.

"Tablets skal ses som et supplement til pc'er, og de har hver deres formål. Har tablets dæmpet pc-salget? Ja. Det er tydeligt, at der foregår en vis kannibalisering. Men [iPad] tallene er i højere grad tegn på nye markeder og produkter, end de er tegn på pc'ens snarlige død."

Faktisk tror David Daoud, at iPads gode salgstal er et godt tegn for pc-salget, og ikke et tegn på død og ødelæggelse.

Store fordele for pc-branchen

"Pc-branchen vil høste fordelene fra iPad," argumenterer han.

"Ved udgangen af året eller i begyndelsen af 2013 vil vi opleve et mylder af enheder, der skal forsøge at konkurrere med iPad -- en über-computer der lever op til alle kravene for en almindelig pc, men som også kan køre applikationer som en tablet."

"Det er uundgåeligt, at pc'erne bliver til de her über-computere," siger David Daoud.

"Som jeg ser det, så puster tablets liv i pc-markedet."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere