Artikel top billede

LEGO giver grønt lys for Minecraft-sæt

Nu er det officielt: LEGO kommer snart med et byggesæt baseret på det populære computerspil Minecraft.

I december kunne ComON fortælle om et muligt samarbejde mellem firmaet Mojang, der står bag det enormt populære spil Minecraft, og den danske LEGO-koncern. Mojang havde sendt et forslag til et officielt Minecraft LEGO-sæt på community-siden Cuusoo, hvor hobbybyggere kan komme med deres egne ideer.

Forslaget samlede det nødvendige antal stemmer - 10.000 - i løbet af blot 48 timer, og herefter blev det sendt til "review" fasen, hvor det skulle godkendes af et dommerpanel. Denne fase er nu afsluttet og LEGO fortæller i sin blog at man har givet grønt lys for projektet. Dermed er det altså helt sikkert, at der kommer et LEGO-sæt baseret på Minecraft.

"Det er med stor glæde at vi kan annoncere at Minecraft-projektet på LEGO Cuusoo er blevet godkendt og vi udvikler nu et koncept, der skal kombinere de bedste aspekter fra Minecraft og LEGO. Vi kan ikke vise det endnu - det er stadig ikke klar. Disse ting tager tid, så vi er glade for din tålmodighed. Flere detaljer kommer snart," skriver LEGO i bloggen.

Cuusoo er i øjeblikket i "åben beta". Her kan alle komme med forslag til nye LEGO-produkter. Ordet "Cuusoo" betyder "fantasi" eller "ønske" på japansk. Det er udviklet sammen med japanske Elephant Design, der har arbejdet med crowdsourcing i mange år.

I første omgang var det kun de japanske LEGO-kunder, der kunne aflevere nye ideer. Det første produkt var en LEGO-model af undervandsbåden Shinkai 6500, der kom i de japanske butikker i februar 2011. Den næste japanske Cuusoo-model er det ubemandede rumfartøj Hayabusa, der kommer som LEGO-model i starten af det nye år.

Der gik 420 dage inden Shinkai havde samlet de nødvendige 1.000 stemmer i Japan. Hayabusa tog kun 57 dage om at nå 1.000 stemmer.

Nu skal konceptet testes internationalt, og kravet er derfor hævet til 10.000 stemmer. Hvis et forslag til en ny model samler det nødvendige antal stemmer, bliver den vurderet af et dommerpanel, der skal afgøre om modellen lever op til LEGO's kvalitetskrav. 

Den person, der stillede det oprindelige forslag, modtager 1 pct. af indtjeningen hvis modellen går i produktion. Mojang har allerede signaleret, at pengene skal doneres til velgørenhed.

Læs også ComONs artikel om LEGO Cuusoo-projektet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere