Artikel top billede

Apple er verdens største aftager af særlig mikrofon

Apples indkøb af en særlig type mikrofon er steget med hele 173 procent.

Computerworld News Service: Det dundrende salg af iPad og solide salgstal for iPhone i 2011 har gjort Apple til verdens største aftager af såkaldte mems-mikrofoner, lyder det fra markedsanalysefirmaet IHS iSuppli.

Apple indkøbte sidste år 349 millioner mems-mikrofoner, hvilket er 173 procent flere end i 2010, da selskabet aftog 128 millioner enheder, oplyser IHS iSuppli i en ny rapport om markedet for denne mikrofontype.

Mikrofoner af typen mems (mikroelektromekanisk system) anvender en trykfølsom membran, der er en integreret del af en halvleder.

De anvendes i udbredt grad i mobiltelefoner, hovedtelefoner, bærbare og videokameraer.

Bedre lyd og mindre størrelse

De har efterhånden erstattet de konventionelle mikrofoner af ECM-typen i mange forskellige produkter, fordi de giver bedre lydkvalitet, ofte er mindre og bedre tolererer temperaturudsving. MEMS-mikrofoner er dog dyrere end ECM'er.
Apple bruger to mems-mikrofoner i iPhone 4 og i iPhone 4S, en enkelt i headsettet til iPhone og en enkelt i iPad 2.

Også Samsung, Motorola og LG bruger dem i deres smartphones og tablets.

"I 2010 skød Apple det aktuelle boom i salget af mems-mikrofoner i gang, da selskabet begyndte at anvende dem i sin iPhone 4," fortæller Jérémie Bouchaud, der er chef og ledende analytiker på området mems og sensorer hos IHS.

"Men da mems -mikrofonerne også blev tilføjet den meget succesfulde iPad 2 i 2011 begyndte Apple at aftage vanvittigt mange af de små enheder. Lagt sammen med en stor stigning i Apples indkøb af mems-mikrofoner til iPhone-headsets overgik selskabet alle og blev den største aftager af disse enheder, hvilket giver vækst for hele mems-markedet."

Står for 27 procent af alle indkøb

Apples andel af det samlede forbrug af mems-mikrofoner steg fra 18 procent i 2010 til 27 procent i 2011.

Til sammenligning steg Samsungs andel fra 19 til 20 procent i samme periode. LG's andel faldt fra 12 til syv procent, mens Motorolas andel faldt fra seks til fem procent.

Den samlede globale leverance af mems-mikrofoner steg i 2011 til 1,3 milliarder enheder.

Det er en stigning på 82 procent fra 704 millioner enheder i 2010. IHS iSupplis vurderer, at den samlede omsætning i markedet for mems-mikrofoner vil nå op på omkring 2,8 milliarder kroner i 2012, hvilket vil være en stigning på hele 32 procent fra omkring 2,1 milliarder kroner i 2011.

 Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere