Columbus pønser på opkøb eller fusion

Den børsnoterede danske konsulenthus Columbus IT Partner har indledt forhandlinger med en eller flere konkurrenter om et muligt opkøb eller fusion. Analytiker vurderer den danske Hands-forretning som det mest oplagte købsemne.

En mulig konsolidering på det danske Navision-marked ser ud til at være kommet et skridt nærmere.

Det danske Navisions-hus Columbus IT Partner meddeler Københavns Fondsbørs, at der arbejdes på "en mulig transaktion, der i givet fald kan have en påvirkning på såvel omsætning som indtjening".

Selskabet oplyser ikke, om det er Hands, Aston Business Solutions eller helt andre konkurrenter, der er i kikkerten. Ifølge analytiker Claus Almer Nielsen fra Gudme Raaschou, der følger Columbus IT Partner tæt, er det mest oplagt, at Columbus køber Hands.

- Jeg tror, man med stor sandsynlighed kan konstatere, at Columbus kigger på den danske forretning i Hands. Tidligere har Hands sagt nej, men Hands har haft - og har - det utrolig svært, så det er ikke sikkert, selskabet længere sidder for enden af forhandlingsbordet, siger Claus Almer Nielsen.

Meddelelsen kommer, efter at der i flere dage har været forlydender i markedet om et muligt køb af Hands Danmark, men koncerndirektør Carsten Dilling hos Columbus IT Partner ønsker ikke at uddybe fondsbørsmeddelelsen.

Konkret har forhandleravisen CRN i flere omgange de sidste par uger skrevet, at Columbus IT Partner ville købe Hands på givne tidspunkter, som har vist sig ikke at holde stik.

Et eventuelt køb af Hands kan med fordel finansiers ved at give Hands' aktionærer aktier i Columbus IT Partner, mener Claus Almer Nielsen.

- Såfremt Columbus ikke selv skal have de her penge op af lommen og ikke går ud og ødelægger deres i forvejen spinkle kapitalgrundlag, så giver det masser af mening. Det fjerner måske en af de største pristrykkere på det danske marked, siger han med henvisning til forlydender om, at Hands har været så presset, at selskabet har nedsat timeprisen alvorligt.

Columbus IT Partner har tidligere solgt distributionsforretningen tilbage til Navision, hvilket gav et meget stort millionbeløb Og sidste år solgte Columbus sin kommuneaktivitet til KMD.

Et anden mulig "transaktion" kunne være en fusion med Aston Business Solutions. Columbus IT Partner og Aston Business Solutions har begge Nordea som hovedaktionær, hvilket tidligere har affødt mange rygter om en fusion mellem de to.

Men at eftermiddagens fondsbørsmeddelelse skulle omhandle en fusion mellem alle tre selskaber, tror Claus Almer Nielsen ikke på.

- Jeg har svært ved at forestille mig en fusion mellem alle tre selskaber, da den slags kræver store penge, og netop den del af branchen er præget af mangel på soliditet, vurderer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren