Vejlensisk softwarehus klar til opkøb

Unik System Design, som udvikler software med fokus på advokater og ejendomsadministration, pønser på at udvide forretningen gennem opkøb eller partnerskab for at føje endnu en branche til.

Opkøb eller partnerskab har en af topplaceringerne på listen over ambitioner for det kommende år i det vejlensiske softwareselskab Unik System Design.

Selskabet, der netop er kommet ud af sit seneste regnskabsår med en svag vækst, har hidtil udelukkende satset på kunder inden for advokatbranchen og ejendomsadministration.

Nu føler ejeren, Jens Find, sig klar til at udvide forretningen ved at lukke en ny branche ind i butikken.

- Hvis vi tager en ny branche ind, vil det være oplagt at finde en platform, vi kunne købe os til, og som teknologisk eller kundemæssigt læner sig op af det, vi i forvejen har gang i. Noget, hvor vi kan genbruge noget kunde-knowhow og teknologi, siger Jens Find, som også er administrerende direktør.

Han peger på den finansielle sektor eller servicebranchen som muligheder og tilføjer, at der allerede har været snak med flere opkøbsemner, men den rigtig interessante mulighed har ikke meldt sig endnu.

Togt til udlandet i baggrunden

Tidligere har Unik System Design skuet ud over Danmarks grænser, så væksten kunne komme fra eksport til Tyskland og Sverige. Den mulighed er ikke skrinlagt, men hjemmemarkedet står højere på ønskelisten nu.

- Vi skal udbygge fundamentet. Så prioritet nummer et er, at forretningen her skal køre godt, så når der dukker interessante markedsmuligheder op i Danmark, så har det højere prioritet end Tyskland. Vi skal ikke udhule vores forholdsvis stærke platform i Danmark, siger Jens Find.

Unik System Design A/S Årsregnskab
Millioner kroner2002/20032001/2002
Bruttoresultat38,636,3
Resultat af primær drift (EBIT)4,83,9
Resultat før skat 5,14,1
Resultat3,63,2
Egenkapital9,17,5
Antal ansatte8480
Ifølge direktøren er der i budgettet for 2003/2004 "reserveret et rundt millionbeløb" til udvikling af forretningen generelt. Nærmere vil han ikke komme in på, hvilke summer selskabet kan smække på et eventuelt forhandlingsbord.

Det seneste regnskabsår, som sluttede med udgangen af juni, viser ifølge Jens Find "en god og stabil udvikling". Pengekassen i selskabet vokser stille og roligt, og sidste år fik overskud et mindre hak op.

- Jeg venter i år byder på nogenlunde samme toner. Vi har en god ordrebeholdning, og der vil igen komme en lille vækst, siger direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer