Artikel top billede

Derfor er et top-intranet helt afgørende for firmaet

Få inspiration til et topmoderne intranet, der kan effektivisere virksomheden.

Læs også:

Disse it-systemer driver de danske intranet

Disse it-systemer driver verdens bedste intranet

Her er SharePoints største styrker og svagheder

Fra ledelsens interne informations-kanal til medarbejdernes dialog-prægede samarbejdsplatform - et intranet er slet ikke, hvad det har været.

Det fortæller Kurt Kragh Sørensen fra IntraTeam, der rådgiver om intranet-løsninger og er tovholder på en række erfagrupper.

"Da vi startede for tolv år siden, var det ikke ret mange af virksomhederne, der vidste, hvad et intranet var - og de intranet, der var, var meget baseret på, at it-afdelingen tilfældigvis havde fået en server til overs," siger Kurt Kragh Sørensen.

"Intranet for tolv år siden var meget til kommunikation og en smule indhold i form af eksempelvis manualer. I dag er det mere samarbejds-platforme, hvor man har dialogen og også benytter projektrum," forklarer han.

Hvert år laver IntraTeam en spørgeskemaundersøgelse, og blandt de 111 virksomheder, der deltog i 2011, kom der flere interessante svar:

65 procent svarer, at intranettet er virksomhedens vigtigste informationskilde, og yderligere 23 procent arbejder hen imod det.

Gør virksomheden mere effektiv

Kurt Kragh Sørensen mener, at intranettet bør ses som et redskab til en effektivisering af virksomheden og virksomhedens arbejdsprocesser.

"Workflows er noget af det, der virkelig rykker - det at du integrerer virksomhedens arbejdsprocesser og effektiviserer dem. Det, mener jeg, er fremtidens intranet."

På spørgsmålet om, hvad der er det vigtigste formål med intranettet, svarer virksomhederne, at det er kommunikation (88 procent), videndeling (77 procent) og understøttelse af organisationsbehov (50 procent).

Desuden peger næsten halvdelen af virksomhederne på, at det drejer sig om at gøre arbejdet lettere for kollegerne, at samarbejde, og at understøtte forretningsstrategien.

Procenterne indikerer, at mange ser flere vigtige formål med intranettet.

Det betyder valg af intranet-system

IntraTeam har også lavet en undersøgelse, der giver et bud på, hvilke intranet-systemer, der er mest fremhærskende i Danmark.

Ikke overraskende er Microsofts SharePoint ret så dominerende, selvom der også findes mange andre løsninger på markedet.

"Vores eget community er bygget på Drupal, og jeg er rigtig tilfreds med Drupal, men jeg har bare svært ved at se det som et intranet, der skal ret meget mere end kommunikation og dialog."

"Vi ser et intranet som et værktøj, der skal effektivisere arbejdsprocesser," lyder det fra Kurt Kragh Sørensen.

Samtidig påpeger han dog, at systemet aldrig afgør intranettets succes alene.

"Jeg vil til enhver tid påstå, at det er menneskene, der er den vigtigste brik i det her spil."

I intranet-undersøgelsen fra 2011 konkluderes det, at det i 62 procent af virksomhederne er kommunikationsafdelingen, der har hele eller en del af ansvaret for intranettet, mens det kun i 29 procent er it-afdelingen.

Den fordelingen kan give visse udfordringer, mener Kurt Kragh Sørensen.

"Der er ikke noget galt med kommunikationsfolk, men de er ikke uddannet i at lave procesbeskrivelser og optimere arbejdsprocessor."

"Det er intranettets helt store udfordring, hvis man virkelig skal bruge det til effektivisering og til at tjene penge. Kommunikationsfolk og it-folk skal kunne snakke sammen."

Læs også:

Disse it-systemer driver de danske intranet

Disse it-systemer driver verdens bedste intranet

Her er SharePoints største styrker og svagheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere