Tele2 fører i mobil-priskrigen

Teleselskabet Tele2 står fast på at ville være landets billigste mobilselskab og dumper nu minutprisen til 68 øre. I modsætning til den nærmeste konkurrent skal der ikke betales oprettelsesgebyr. Nu skal fårene skilles fra bukkene, mener Tele2.

Priskrigen på mobiltelefoni fortsætter, denne gang med det svenske selskab Tele2 som udfordreren.

Kunderne, der bruger Tele2's særlige mobilprodukt, der tankes op via internettet, ringer nu for blot 68 øre i minuttet og sender SMS-beskeder for 19 øre per styk.

Minutprisen er dermed en bagatel på én øre billigere end nærmeste konkurrent, CBB Mobil, der ellers stædigt har fastholdt at ville være det billigste mobilprodukt på markedet.

Hos CBB Mobil forudsætter den lave pris imidlertid et engangsgebyr på 199 kroner, som man slipper for hos Tele2.

- Det er nu, fårene skal skilles fra bukkene i dansk telefoni. Nu vil vi vise, at Tele2 i høj grad kan være med, når det gælder mobiltelefoni. Og det skal ske med et ordentligt prisbrag, siger markedsdirektør Thomas Nistrup, Tele2.

Med det udsagn er der fortsat lagt op til et barskt efterår med flere prissænkninger.

CBB Mobils direktør, Teddy Søgaard Pedersen, har tidligere slået fast, at han ikke er bleg for at sende priserne ned omkring 50 øre per mobil-minut, og han hævder stadig at kunne tjene penge ved det prisleje.

Blandt de øvrige konkurrenter findes ikke mindst lavpris-pioneren Telmore, der endnu forlanger 85 øre per taleminut og 20 øre per SMS.

Prisen matches nøjagtigt af Sonofons nye internet-abonnement, Selvhenter, mens Debitels lavpris-produkt, Smarttalk, koster 89 øre per minut og 19 øre for SMS'er.

TDC Mobil fastholder en minutpris på en krone på sit Mixit-abonnement, hvor SMS'erne samtidig koster 20 øre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere