Smart app holder styr på dit trådløse netværk

Med Cisco Connect Express kan du bruge mobilen eller iPad'en til at kontrollere din router, og det er virkelig praktisk. Vi har prøvekørt den smarte app, der er gratis.

Vil du have overblikket over de enheder, der er koblet til dit trådløse netværk, eller trænger din router til en genstart?

Så behøver du ikke tænde for din pc og logge ind i et administrationsmodul i Windows eller løbe huset rundt for at finde din router og hamre reset-knappen i bund.

I hvert fald ikke hvis du har en Linksys-router og app'en Cisco Connect Express, som virker på iPad, iPhone og Android-mobiler og tablet-pc'er.

Når den er installeret, skal du blot indtaste koden til dit trådløse netværk, og herefter har en du en række muligheder for at holde styr med routeren via eksempelvis din telefon.

Få, men glimrende muligheder

Der er ikke voldsomt mange muligheder, men de, som findes, er udmærkede og relevante.

Det er især praktisk med funktionen, der gør det nemt at sende et gæste-login via mail til en person, som er på besøg, og som gerne vil på nettet.

Det kræver blot få klik på mobilskærmen.

Dermed behøver du ikke give den besøgende kodeordet til hele dit netværk, men kan alligevel vise storsind og give adgang til din lynhurtige internetforbindelse.

Kodeordet til din Wi-Fi-forbindelse - både almindeligt og gæste-login - kan du naturligvis også justere fra telefonen, og det er især praktisk at gøre med gæste-login'et, hvis du har delt flittigt ud af det i en længere periode.

Virker kun med Linksys

En anden smart funktion er muligheden for få overblikket over, hvor mange enheder som er koblet på dit trådløse netværk, samt muligheden for at undersøge, om der er kommet opdateringer til routeren.

Cisco Connect Express virker kun med Linksys-produkter i de nyere E-serier eller X-serier, hvilket er en skam, da app'en er brugervenlig og giver dig fin kontrol over dit trådløse netværk.

Men mon ikke andre router-producenter lader sig inspirere af Ciscos app den kommende tid? Den er i hvert fald et godt eksempel at følge.

Alt i alt er Cisco Connect Express en app, du skal have, hvis du har en Linksys-router som eksempelvis de anmelderroste E-2500 og E-4200.

Det er muligvis ikke en app, som du vil bruge hver dag, men den er glimrende, veldesignet og gør det nemt at kontrollere Wi-Fi i hjemmet.

Vi har testet Cisco Connect Express på en Android-mobil og på iPad, og den fungerede fortræffeligt på begge enheder.

App'en er gratis, og den kan hentes her:

Android-version af Cisco Connect Express

iPhone/iPad-version af Cisco Connect Express




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere