Artikel top billede

Apple sætter ny rekord - sælger som aldrig før

Komponentleverandørernes salgstal steg markant i sidste måned, hvilket er tegn på, at der kan være flere salgsrekorder på vej fra Apple.

Computerworld News Service: Der er flere og flere tegn på, at Apples salgstal vil fortsætte himmelflugten, fremhæver en analytiker.

I et analysenotat til klienter fremhæver Brian White fra Ticonderoga Securities rekordhøje salgstal for december i analytikerens såkaldte Apple Barometer, der giver en oversigt over asiatiske underleverandører af komponenter til Apples produkter.

Salgstallene hos underleverandørerne fra Whites Apple Barometer steg i gennemsnit 9,4 procent fra november til december.

Det er markant set i lyset af et gennemsnitligt månedligt fald for december i de seneste år på 15 procent, oplyser White.

Største decembervækst nogensinde

"Mit Apple Barometer påviser den største vækst for december, som vi nogensinde har målt, og samtidig den første december, hvor salgstallene steg i forhold til måneden før," påpeger White i sit analysenotat.

Han fremhæver desuden en imponerende vækst i salgstallene hos Multi-Fineline Electronics, der producerer fleksible printplader til brug i smartphones og tablets, og som leverer komponenter til Apple.  

Multi-Finelines salgstal for fjerde kvartal 2011 steg med 25 procent i forhold til samme periode året før, påpeger White, der henviser til firmaets foreløbige regnskab.

Selvom dette Apple Barometer kvartalsmæssigt ikke kan sammenlignes med Apples omsætning - der er en indbygget forsinkelse, mellem hvornår leverandørerne offentliggør deres salgstal og hvornår Apple producerer og sælger sine produkter - så forventer White og andre analytikere at se et rekordsættende kvartal for Apple, når selskabet offentliggør sit regnskab senere på måneden.

Prognosen fra White lyder nu på, at Apple har solgt 5,2 millioner Mac-computere, 10,9 millioner iPads og 29,9 millioner iPhones i løbet af fjerde kvartal 2011.

Andre analytikere sætter salgstallene endnu højere.

Brian Marshall fra International Strategy & Investment Group vurderer, at Apple har solgt 5,3 millioner Mac-computere, 14 millioner iPads og hele 32 millioner iPhones i løbet af det kvartal, der sluttede 31. december 2011.

Hvis Marshalls optimisme er velbegrundet, så vil Apple offentliggøre salgsrekorder for alle tre produkter og bryde sine egne rekorder for iPad og iPhone med adskillige millioner enheder.

Apple vil offentliggøre sit regnskab for fjerde kvartal og herunder salgstallene for de forskellige produkter tirsdag 24. januar.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

SAP Engagement Manager

Unik System Design A/S

Strategic Customer Success Manager

Banedanmark

Application Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Sr. Solution Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering