Million-indsprøjtning til dansk distributør

De underskudsramte danske datterselskaber under den svenske IT-distributør, Scribona, er lagt sammen, og i samme omgang får den danske afdeling overført 54 millioner til sin bankbog. Selskabets banker krævede sikkerhed for, at de ikke pludselig står med håret i postkassen.

En tiltrængt pose penge er sendt til den danske afdeling af Nordens største distributør af IT-produkter, Scribona Danmark.

Pengekassen i Danmark boostes med 54 millioner kroner fra det svenske moderselskab, Scribona, som er noteret på børsen i Stockholm.

Manøvren er et led i sammenlægningen af de fire danske datterselskaber. Men ifølge direktøren krævede bankerne sikkerhed for, at den danske forretning i den nye selskabsstruktur i Danmark er en god idé. Kapitalindsprøjtningen skal give den sikkerhed.

- Fordi vi bliver en større enhed, så bliver risikovurderingen tungere, end hvis vi stadig var fire selskaber, siger Jens Viggo Rasmussen, som er administrerende direktør i Scribona Danmark ? selskabets navn efter fusionen. Han forsætter:

- Når vi ligger og har arbejdet med grænsecifre på de fire selskaber i Danmark, er der nogle banker, der vil have bekræftet, at hele gruppen synes, det er okay at gøre sådan, og at ingen bliver ladt i stikken.

De danske Scribona-selskaber tabte sidste år samlet 67 millioner kroner og endte med et hul i pengekassen på 86 millioner kroner.

Ifølge direktøren er beskeden, der følger med pengene, forsat, at selskabet "skal se at få noget overskud".

- Vi har en plan for, at det er på plads, når 2003 er omme. Vores mål er, vi skal have positive tal, når vi træder ind i det nye år. Så i første kvartal 2004 skal der være plus, siger direktøren med henvisning til selskabets bundlinje.

Planen, der skal skabe bedre tider, har været i gang et stykke tid. Jens Viggo Rasmussen vil "af markedshensyn" ikke gå helt i detaljer med ændringernes karakter.

En del af planen har dog udmundet i, at selskabet i januar fyrede 45 medarbejdere, og kundekartoteket bliver gået igennem med tættekam for at finde frem til de lønsomme kunder. Selve sammenlægningen skulle også gerne skabe nogle besparelser via synergieffekten.

Scribona Danmark har i dag omkring 150 ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren