Artikel top billede

Så lidt skal der til før Microsoft fjerner dit indhold i skyen

Det skal ikke nødvendigvis hård porno til før Microsoft farer til at lukke din SkyDrive-konto. En kravlennisse med bar røv er nok.

Det indhold, du lægger op i skyen, bliver nøje overvåget, hvis din udbyder er et stort amerikansk firma, kunne ComON afsløre forleden.

Det var en af de største udbydere af cloud-computing, Microsoft, der lukkede en ComON-læsers SkyDrive-konto, fordi selskabet havde opdaget, at den indeholdt billeder af kvinder uden tøj. Indhold, som er omfattet af Microsofts regler om "anstødeligt indhold".

Først da han fjernede billederne af de afklædte mennesker, blev hans SkyDrive-konto åbnet igen.

Læs: Microsoft: Derfor fjerner vi indhold fra SkyDrive

Nu er der det så kommet frem, at Microsofts grænser for anstødeliglighed faktisk går dybt ind i det felt, som de fleste ville kalde ren bornerthed. En tegning af to kravlenisser, der viser nissernes bagdel og testikler, har fået Microsoft til på ny
at lukke ComON-læserens SkyDrive-konto.

"Den lå der faktisk også den første gang, uden at jeg fjernede den, men de har åbenbart fået øje på den senere. Det er måske nok lige at gå i små sko at lukke min SkyDrive-konto på grund af denne tegning. Jeg har den kun fordi den er sjov, men Microsoft hår åbenbart ingen humor," skriver han i en mail.

Så uskyldige kravlenisserne end forekommer, kan historien få fatale konsekvenser for Microsoft - og andre cloud-udbydere.
Med afsløringen af, at udbyderne kontrollerer og bortcensurerer brugernes indhold, er cloud-computing sådan kastet ud i en tillids-krise, siger fastslår jurist i Forbrugerrådet, Martin Salamon:

"Fundamentet under skyen forsvinder, når man ikke kan regne med, at ens ting er sikre, når man lægger dem på en server drevet af et stort velrenommeret firma. At det er amerikanske moralske normer, der afgør, hvad der er passende indhold, gør ikke sagen bedre. Hvis upassende indhold skal frasorteres, er der jo store dele af den danske kulturarv, som aldrig kan gemmes i skyen," siger Martin Salomon.

Også ComON-læseren, der har fået sin SkyDrive-konto lukket, er overasket over Microsofts reaktion på kravlenisserne:

"Jeg syntes stadig, at ens privatliv bliver krænket. Ud fra mine oplevelser kan jeg ikke se, hvad man skal bruge cloud computing til. Må man egentligt have krypterede dokumenter liggende?" spørger han.

Microsofts pressechef Anders Adelhorst var ved redaktionens slutning ikke at træffe for en kommentar til de bortcensurerede kravlenisser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer