Artikel top billede

Bank flytter 110.000 medarbejdere til Google Apps

Gigantisk implementering af Google Apps bliver den hidtil største udrulning for Googles cloud-baserede pakke til kommunikation og samarbejde.

Læs også:

Google Apps vs. Office 365: Det kan de bruges til

It-chef: Det får vi ud af at bruge Googles cloud-mail

Computerworld News Service: Banco Bilbao Vizcaya Argentaria (BBVA) planlægger at bruge Google Apps til e-mail og samarbejde, og banken forventer at få flyttet omkring 110.000 medarbejdere fra hele verden over på løsningen inden udgangen af i år.

Udrulningen vil starte i bankens hjemland, Spanien, hvor den har 35.000 medarbejdere, og derefter vil 26 andre lande følge efter, fortæller virksomhederne i en fælles udtalelse.

Når det er fuldført, bliver BBVA's implementering af Apps den største nogensinde for Googles cloud-baserede pakke til kommunikation og samarbejde.

Pakken inkluderer applikationer som Gmail, Calendar, Sites, Docs og Talk, såvel som en række funktioner til it-sikkerhed og håndtering.

Jose Olalla, der er it-chef for BBVA, fortæller i et blogindlæg, at bankens mål er at hjælpe medarbejderne til at samarbejde bedre og blive mere effektive, og "transformere vores forretningsdrift."

"Integrationen af Google Apps for Business-pakken med vores egne værktøjer vil gøre det muligt for at introducere en ny arbejdsmetode, hvor de ansatte får adgang til alle de informationer, som de har brug for, med et eneste klik, lige meget hvor de befinder sig, og hvilken enhed de bruger, og hvor de kan høste fordelene ved et avanceret samarbejdsværktøj," skriver Jose Olalla.

Der står ikke noget hverken i udtalelsen eller i e-mailen om, hvilke e-mail- og samarbejdssystemer, der vil blive erstattet med Google Apps.

Hvad koster det?

En talsperson fra BBVA siger via e-mail, at virksomhederne ikke vil afsløre økonomiske detaljer om aftalen. Google har heller ikke umiddelbart nogen kommentarer til sagen.

"Det er en stor nyhed for Google. De har kæmpet for at få Google Apps implementeret hos større kunder, der kan bruges som reference," siger Rebecca Wettemann, der er analytiker hos Nucleus Research.

Vice president for Google Enterprise, Amit Singh, fortalte i sidste måned til IDG News, at virksomheden planlagte snart at afsløre adskillige nye kunder til Google Apps med mere end 100.000 brugere.

Google kæmper med Microsoft på markedet for cloud-baserede samarbejds- og kommunikationspakker.

Microsoft har traditionelt domineret det marked med on-premise-produkter som Outlook, Exchange og SharePoint, men nu er Google kommet på banen som en reel trussel, efterhånden som kunderne flytter over på cloud-baserede tilbud.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen.

Læs også:

Google Apps vs. Office 365: Det kan de bruges til

It-chef: Det får vi ud af at bruge Googles cloud-mail




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere