Artikel top billede

Nu sker det - nye domænenavne er en realitet

Fra og med i dag kan du få fingrene i de nye topdomæner.

Læs også:

Så er det nu, hvis du drømmer om et .xxx-domæne

Computerworld News Service: En ny type domænenavne kan anskaffes nu, hvor internetmyndighederne er begyndt at acceptere ansøgninger til i hundredvis - måske i tusindvis - af nye endelser til domænenavne, som for eksempel .hotel eller .paris.

ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) lancerer programmet for nye generiske toplevel-domæner torsdag d. 12. januar.

Eksperter siger, at det nye program til toplevel-domæner repræsenterer den største ændring i navnesystemet til internetdomæner siden 1998, da ICANN blev grundlagt.

"Det er en betydningsfuld ændring," siger Fred Felman, som er marketingchef for MarkMonitor, der tilbyder online brandbeskyttelse til amerikanske virksomheder som FedEx og DuPont.

I dag er domænenavnene tilgængelige i 280 domæner, heriblandt generiske termer som .com til kommercielle sider og landekoder som .dk for Danmark.

Ifølge Verizon-rapporten Domain Name Industry Brief fra december 2011 findes der omkring 220 millioner domænenavne registreret over hele verden. Det kommercielle .com-domæne dominerer fortsat med omkring 100 millioner navne.

"Jeg tror, at antallet af nye domæner vil skulle tælles i tusindvis... Så vi taler om en femdobling af antallet af tilgængelige domæner," siger Roland LaPlante, der er senior vice president og marketingchef for Afilias, som håndterer .info, .org og 13 andre domænenavneadministratorer.

Brugerne skal anvende de nye domæner

"Jeg tror, at den største forandring handler om at tilpasse kundeadfærden og skabe tillid til de nye toplevel-domæner," siger han.

ICANN's kontroversielle plan om at tilføje i hundredvis af nye domæner har været på tegnebrættet i seks år.

ICANN har to gange tidligere forsøgt at udvide antallet af domæner: En gang i 2000, da syv nye endelser blev tilføjet, blandt andet .biz og .info; og igen i 2004 med otte nye tilføjelser som .asia og .jobs. Ingen af de nye domænenavne er blevet nogen videre succes.

Hvis ICANN's seneste forsøg på at skabe flere domænenavne lykkes, så kan det fundamentalt ændre den måde, domænenavne bliver brugt på.

Blandt de nye kategorier som forventes godkendt er: Internationaliserede domænenavne på ikke-engelske script-sprog; geografisk orienterede domæner til byer og regioner; domænenavne til særlige interessegrupper og domænenavne tiltænkt individuelle virksomheder og brands.

"Innovationen vil ligge i selve navnet, og den måde det bliver brugt i et marketingsperspektiv," vurderer Roland LaPlante.

Den største innovation i de nye toplevel-domæner bliver nok de internationaliserede domænenavne, som vil understøtte ikke-engelske skrifttegn som arabiske, kinesiske og kyrilliske bogstaver. 

Det betyder, at virksomheder, der sælger produkter i udlandet, vil få mulighed for at købe domænenavne til deres brands, som er skrevet 100 procent på andre sprog, som for eksempel simplificeret kinesisk.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen.

Læs også:

Så er det nu, hvis du drømmer om et .xxx-domæne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere