Artikel top billede

Internetfoto, wantchinatimes.com

300 ansatte hos Apple-leverandør truede med selvmord

Flere hundrede ansatte hos Apple- og HP-leverandør truede med at begå kollektivt selvmord. Se her hvorfor.

Omkring 300 medarbejdere hos den taiwansk ejede elektronikfabrik Foxconn truede med at springe i døden fra en bygning, da ledelsen nægtede at udbetale en tidligere lovet kompensation.

Foxconn har tidligere haft problemer med, at ansatte pludselig dør.

Foxconn, der er verdens største uafhængige elektronikproducent, og som producerer elektronikkomponenter til blandt andet Apple, Hewlett-Packard og Dell, bekræftede angiveligt i en pressemeddelelse i onsdags, at hændelsen havde fundet sted kort efter nytår.

Op på taget

Ifølge den stærkt regeringskritiske hjemmeside China Jasmin Revolution var de mange utilfredse grænsende til desperate medarbejdere gået op på toppen af en bygning i Foxconn Technology Park i Wuhan, hovedstaden i Hubei-provinsen.

Baggrunden er, at de ansatte var gået til ledelsen i Foxconn og havde bedt om lønforhøjelse.

Svaret var, at de kunne forlade deres stillinger med en kompensation eller beholde deres job uden lønforhøjelse.

De fleste ansatte valgte den første mulighed, hvorefter ledelsen nægtede at leve op til løftet og ingen fik den lovede kompensation.

Affæren endte med, at borgmesteren i Wuhan troppede op for at overtale medarbejderne til at droppe planerne om selvmord. 

Om morgenen 3. januar valgte gruppen af utilfredse medarbejdere at komme ned fra taget.

Selvmordsbølge

I 2010 resulterede en veritabel selvmordsbølge blandt Foxconns ansatte, som ofte klager over diskrimination og lange arbejdsdage, i 14 døde.

Iøvrigt er det ikke kun i Fjernøsten, at stress og ulidelige arbejdsvilkår gør medarbejdere så desperate, at de kan finde på at tage livet af sig selv.

På vores breddegrader fik en stribe selvmord for nogle år siden France Telecom til at afsætte milliarder på at dæmme op for stress og arbejdsrelaterede psykiske lidelser blandt de ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere