Artikel top billede

Michael Dell: Derfor er pc'en ikke truet af tabletten

Den almindelige pc er hverken truet af tablet-pc'er eller smartphones, mener Dells topchef, Michael Dell.

Computerworld News Service: Det er usandsynligt, at den almindelige pc vil møde seriøs udfordring fra tablet-pc'er og smartphones.

Det skyldes blandt andet, at mange, der bruger internet på disse små, mobile apparater, stadig vil benytte sig af større computere for at få en bedre oplevelse, lyder meldingen fra Dells topchef, Michael Dell.

Hvis man er på vej til at tage på college og kun kan tage én computer med, så vælger man den almindelige pc frem for en smartphone eller tablet-pc, vurderer Dell, hvis selskab også producerer smartphones.

"Hvis man har mulighed for at tage to apparater med, så vil man sandsynligvis som nummer to vælge telefonen frem for tablet-pc'en," siger Michael Dell.

Tablet-pc'er bruges som supplement til smartphones.

Vil ikke erstatte pc

Dells vurdering af sagen stemmer fint overens med analysefirmaet IDC's vurdering fra oktober om, at tablet-pc'er og andre mobile enheder ikke er ved at erstatte den almindelige pc.

Pc-leverancerne på verdensplan steg i tredje kvartal sidste år ifølge IDC's tal med 3,6 procent i forhold til samme periode i 2010.

Dell offentliggjorde i november, at selskabets omsætning på mobilitets-området heriblandt bærbare og tablet-pc'er i tredje kvartal faldt med to procent i forhold til samme periode året før.

Til sammenligning faldt omsætningen fra stationære pc'er med seks procent.

I visse udviklingslande såsom Indien er antallet af mobiltelefonabonnenter dog langt højere end antallet af pc'er, fordi de er billigere, og fordi kommunikationsbehovet er større end behovet for at anvende computere, fremhæves det af analytikere.

Når brugerne får serveret internettet via apparater med skærme på tre eller fire tommer, så får de lyst til mere i stedet for at nøjes med at se websites gennem sådan "et kighul," siger Michael Dell.

"Så tænk på disse små, mobile apparater som noget, der skaber den næste bølge af brugere, der vil efterspørge apparater med større skærme," påpeger Dell.

Flere smartphones på vej

Han tilføjer, at selskabet har planer om en række nye annonceringer på smartphone-området.

Mobiltelefonkunder bruger masser af data, hvilket i den anden ende af systemet øger efterspørgslen på datacentre og derved skaber en forretningsmulighed, hvor Dell kan sælge sine servere, påpeger han.

It-markedet kræver hardware, software og services, hvilket er årsagen til, at Dell gik fra udelukkende at være en hardwarevirksomhed til derudover også at være en software- og services-virksomhed, fortæller han.

I takt med, at selskabet bevæger sig mere og mere over mod "løsninger og services" og en datacenter-strategi, der i stigende grad drejer sig om immaterialret og opbygning af hyper-virtualiserede datacentre, så kræver det væsentlige organiske investeringer og en del ikke-organisk vækst fra for eksempel opkøb, fortæller han.

"Vi bruger uorganiske investeringer til at bevæge os hurtigere," tilføjer han.

Læs også:

Dell gør op med fortiden: Vil ned i kundernes forretning

Dell garanterer: Vi dropper aldrig pc'erne

Dell holder øje med dig på de sociale medier

Dells udfordring: At genføde sig selv som noget andet

Derfor vil [b]tablet-pc'en ændre alt ved dit it-forbrug[/b]

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere