Artikel top billede

Så nemt bryder man ind i beskyttede trådløse netværk

Trådløse netværk kan nemt knækkes. Et værktøj som udnytter en sårbarhed i WPS-protokollen er nu frigivet som open source.

I sidste uge kunne en østrigsk sikkerhedsforsker afsløre en sikkerhedsbrist i den såkaldte Wi-Fi Protected Setup (WPS) protokol, der bruges i mange trådløse routere. Den skal gøre det lettere at koble nye enheder til trådløse netværk, men nu viser det sig, at det er forholdsvis nemt at finde frem til den pin-kode der skal beskytte netværket.

Nu fortæller det amerikanske firma Tactical Network Solutions, at firmaets værktøj Reaver udnytter netop denne sikkerhedsbrist til at knække trådløse netværk. Reaver har været på markedet i et år, men Tactical Network Solutions har ikke fortalt før nu, hvilken sårbarhed det udnytter. Nu har firmaet besluttet at frigive programmet som open source.

Reaver er ikke kun i stand til at finde WPS-pinkoden, men kan også knække kodeordet til WPA/WPA2 i løbet af 4-10 timer. Hermed er der fuld adgang til routeren.

Næsten alle routere fra Belkin, D-Link, Netgear og Linksys leveres med WPS aktiveret. Så det skulle være millioner af routere, der er ramt af sikkerhedsbristen.

Det grundlæggende problem er, at man kan gætte sig frem til pin-koden med et brute force-angreb - altså ved at afprøve alle mulige kombinationer. Det lyder som en stor opgave at finde frem til de rigtige otte cifre, men designfejlen betyder, at hackeren i første omgang kun behøver at finde de fire første cifre. Herefter bliver det sidste ciffer også afsløret. Så er der kun tre tilbage.

Resultatet er, at det kan klares med omkring 11.000 forsøg. Mange routere tillader et ubegrænset antal forsøg, så man kan blot skrive et program som afprøver alle tænkelige kombinationer. I andre tilfælde kan man få routeren til at lukke ned, hvis man bombarderer den med forespørgsler.

US-Cert anbefaler at man helt bør deaktivere WPS indtil der er fundet en løsning på problemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere