Artikel top billede

Her er verdens mest magtfulde iPad-fans

Kan du styre en nation med en iPad? Flere statsledere gør forsøget.

Mange folk har spurgt sig selv: Hvad kan en tablet-computer i virkeligheden bruges til
Noget tyder på, at nogle af klodens mest magtfulde mennesker har fundet et svar på det.

I hvert fald er Apples iPad uhyre populær blandt flere af verdens statsledere, og senest forlyder det, at den britiske premierminister David Cameron er så iPad-begejstret, at han ønsker at få udviklet sin egen personlige premierminister-app. 
 
Apple har også fået en fod indenfor i magtens cirkler her i Danmark, hvor alle Folketingets medlemmer har fået tilbudt en iPad. I den forbindelse har folketingets formand og tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft tidligere fortalt PC World Business Center, hvorfor iPad'en er blevet et uundværligt arbejdsredskab for ham.

Læs på de følgende sider, hvilke statsledere der er flittige iPad-brugere.

Statsleder vil have sin egen app

Den britiske premierminister, David Cameron, bruger sin iPad flittigt, når han skal læse aviser og lytte til radio, og hans begejstring for Apples tablet-computer betyder, at han nu også ønsker at få udviklet sin egen personlige premierminister-app.

Ifølge den britiske avis The Telegraph har han en bestilt en app, der er skræddersyet specifikt til en premierministers behov og giver ham adgang til de seneste nyheder og nøgletal. 

Eksempelvis vil han i app'en kunne se de aktuelle arbejdsløshedstal, længden på ventelisterne på de britiske sygehuse og mange andre statistikker. Men app'en vil også give premierministeren live nyhedsopdatering fra Twitter og andre nyhedskilder.

En række af ministeriets embedsmænd har ifølge The Telegraph ansvaret for at udvikle app'en, der forventes at være færdig-udviklet til marts.

Præsidenten fik en iPad før alle andre

Præsident Obama fik sin iPad 2 før alle andre. I et interview med den amerikanske tv-station ABC fortæller han: 

"Ja, jeg har en iPad. Steve Jobs gav den faktisk til mig lidt for tidligt. Det var ret cool," sagde præsidenten i interviewet. 

PC Worlds amerikanske søstermagasin Networkworld har gættet sig frem til, at Obama sandsynligvis har fået overrakt iPad'en i forbindelse med en middag med Steve Jobs, Mark Zuckerberg og en håndfuld andre topfolk fra Silicon Valley, som præsidenten deltog i sidste år i midten af februar. 

Resten af verden fik først den nye iPad at se, da Steve Jobs løftede sløret for den 2. marts 2011, og først den 11. marts blev iPad 2 sat til salg i butikkerne. 

Bruger hipster-case

Obama opbevarer angiveligt sin iPad 2 i en såkaldt DodoCase, der er en hip håndlavet iPad-case, som vi her på PC World Business Center tidligere har fremhævet som en af otte stilfulde iPad-cases.

På billedet til højre kan du se Obamas iPad ligge i DodoCasen på skrivebordet i Det Ovale Værelse, mens præsidenten i anledning af den amerikanske højtid thanksgiving ringer til en række udstationerede amerikanske soldater. 

Når Obama skal på internettet med sin iPad, bruger han internetforbindelsen på sin elskede Blackberry-teleefon.

Præsident Obama er så begejstret for sin Blackberry, at han efter sin indsættelse som præsident krævede at få lov til at tjekke mails på sin Blackberry. Det gav anledning til alvorlige panderynker hos it-sikkerhedsfolkene i Det Hvide Hus, som tidligere har været vant til at servicere George W. Bush, der var knap så teknik-begejstret.

På trods af, at Obama er en inkarneret Blackberry-bruger, er han også kendt som en stor fan af Apple-produkter, og under valgkampen i 2008 var hans stab udstyret med Macbooks. Derfor var det ifølge en artikel i Washington Post til stor skuffelse for præsidentens stab, da de kunne konstatere, at de i Vestfløjen af Det Hvide Hus måtte nøjes med en samling ældre Windows-computere. 

Strandet statsminister leder sit land fra en iPad

"Strandet leder styrer landet med en iPad," skrev CNN i en artikel i foråret 2010. 

Artiklen handlede om Norges statsminister, Jens Stoltenberg, der var strandet i New Yorks Newark-lufthavn, da store del af luftrummet i Nordeuropa blev lukket på grund af et vulkanudbrud i Island. 

Men selv om han var mange tusinde kilometer hjemmefra, kunne Stoltenberg takket være sin på det tidspunkt nye iPad være i kontakt med hjemlandet og holde sig opdateret med de seneste nyheder. 

Og da statsministeren senere fandt en flyafgang til Schweiz og efterfølgende kørte med bil op gennem Nordeuropa, opdaterede han sin Twitter på iPad'en undervejs. 

"Jeg har været vældig glad for at prøve min iPad. Den er et fantastisk, nyt teknologisk virkemiddel, som jeg glæder mig til at bruge mere", sagde Stoltenberg i den forbindelse til norsk TV 2.

Læs også:
Mogens Lykketoft: Derfor er jeg helt vild med min iPad
Test: Kan det lade sig gøre at arbejde på en iPad?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis