Artikel top billede

Brikkerne falder på plads til LEGO Minecraft-sæt

Et samarbejde mellem firmaet bag det populære spil Minecraft og LEGO ser ud til at blive realitet.

I denne uge kunne ComON fortælle om et muligt samarbejde mellem firmaet Mojang, der står bag det enormt populære spil Minecraft, og den danske LEGO-koncern. Mojang havde sendt et forslag til et officielt Minecraft LEGO-sæt på community-siden Cursoo, hvor hobbybyggere kan komme med deres egne ideer.

Nu har Minecraft-forslaget som det første projekt nogensinde opnået det nødvendige antal stemmer på den internationale udgave af Cursoo - 10.000 - og det betyder at vejen nu er banet for et LEGO Minecraft-sæt.

Det tog kun 48 timer at samle de nødvendige stemmer og det er nok ikke så underligt. Der er mere end 16 millioner Minecraft-spillere.

"Vi er meget imponerede over den fantastiske entusiasme i Minecraft-fællesskabet. Det er lige netop, hvad LEGO Cursoo handler om; at forbinde folks følelser med LEGO-brikken. Det er stadig for tidligt at sige om der kommer et LEGO-produkt baseret på Minecraft, for det skal først igennem vores godkendelses-procedure for at sikre at det lever op til LEGO's standarder, men det er i hvert fald kommet meget tættere på," siger Paal Smith-Meyer fra LEGO's New Business division.

I løbet af de næste uger regner man med at kunne træffe en endelig afgørelse. Hvis der kommer "grønt lys", kan der nå nogle måneder inden Minecraft-sættet kan købes i butikkerne.

Cursoo er i øjeblikket i "åben beta". Her kan alle komme med forslag til nye LEGO-produkter. Ordet "Cursoo" betyder "fantasi" eller "ønske" på japansk. Det er udviklet sammen med japanske Elephant Design, der har arbejdet med crowdsourcing i mange år.

I første omgang var det kun de japanske LEGO-kunder, der kunne aflevere nye ideer. Det første produkt var en LEGO-model af undervandsbåden Shinkai 6500, der kom i de japanske butikker i februar 2011. Den næste japanske Cursoo-model er det ubemandede rumfartøj Hayabusa, der kommer som LEGO-model i starten af det nye år.

Der gik 420 dage inden Shinkai havde samlet de nødvendige 1.000 stemmer i Japan. Hayabusa tog kun 57 dage om at nå 1.000 stemmer.

Nu skal konceptet testes internationalt, og kravet er derfor hævet til 10.000 stemmer. Hvis et forslag til en ny model samler det nødvendige antal stemmer, bliver den vurderet af et dommerpanel, der skal afgøre om modellen lever op til LEGO's kvalitetskrav. 

Den person, der stillede det oprindelige forslag, modtager 1 pct. af indtjeningen hvis modellen går i produktion. Mojang har allerede signaleret, at pengene skal doneres til velgørenhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere