Artikel top billede

EU søger danskere til stor bredbåndstest

Nu skal bredbånds-hastighederne i Europa kortlægges.

EU-Kommissionen har startet en stor undersøgelse der skal kortlægge den reelle bredbånds-hastighed i medlemslandene samt Island, Norge og Kroatien. I den forbindelse søger man 2.000 frivillige danskere, som skal hjælpe med at måle de danske bredbånds-forbindelser.

Resultaterne fra undersøgelsen skal bruges til at vurdere, hvordan Kommissionen skal fordele et større milliardbeløb, som skal investeres i bredbånd som et led i EU's såkaldte digitale dagsorden.

"Med disse data kan vi let se, hvilke lande der har været mest succesrige og hvilke, som sakker bagud, så vi kan dirigere vores støtte og investeringer mest hensigtsmæssigt," siger EU-kommissær Neelie Kroos.

For at blive frivillig i Danmark skal man blot gå ind og registrere sig på nettet. Herefter vil man få tilsendt en såkaldt Whitebox, som skal tilsluttes internetforbindelsen. Når brugerne ikke bruger deres bredbåndsforbindelse, vil boksen foretage en række automatiske test for at måle hastigheden og ydeevnen af forbindelsen.

Firmaet SamKnows, der står for undersøgelsen, søger 100.000 frivillige i hele Europa, og heraf altså 2.000 i Danmark.

"Vi håber, at udsigten til en bedre kvalitet af forbrugernes bredbånd vil tilskynde rigtig mange frivillige til at deltage i den danske del af undersøgelsen," siger Alex Salter, adm. direktør i SamKnows. 

Firmaet lover at resultaterne fra undersøgelsen bliver offentligt tilgængelige. Den skal give et klart billede af hastigheder og driftssikkerhed i de enkelte lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere