Artikel top billede

Ups: It-udbud blev 40 milliarder kroner for stort

Ved en fejl blev et it-udbud under indkøbscentralen SKI angivet til have en værdi af knap 40 milliarder kroner for meget.

Danske leverandører af fotokopimaskiner kunne i en kort periode stirre på den direkte vej ud af den økonomiske krise.

For ifølge EU's udbudsportal, TED, havde den danske offentlige indkøbscentral, SKI, netop annonceret to gigantudbud på området.

De havde tilsammen en værdi på ikke mindre end 40 milliarder kroner eksklusive moms.

Suk, det var en and 
Men mon ikke selv de mest ambitiøse sælgere hos de danske leverandører må have kløet sig i håret og tænkt: Hvor skal alle maskinerne egentlig placeres henne rent fysisk?

Man kan som bekendt få ret mange fotokopimaskiner og tilhørende grej for 40 milliarder kroner, der er et beløb nogenlunde svarende til det, som det koster at bygge Femern-broen for.

Og suk.

Det viste sig da også at være for godt til at være sandt.

Den rigtige værdi af de to aftaler er langt mere beskedne 400 millioner kroner - eller 0,4 milliard kroner.

Det fremgår af to rettelser, der er udsendt fra SKI via EU-databasen TED, om udbud på udstyr til fotokopiering i form af printere og plottere og en aftale om fotokopimaskiner eller multifunktionsmaskiner.

SKI: Ikke vores fejl
Hos SKI oplyser man, at det er almindelig praksis at tjekke offentliggørelserne på TED, da det, ifølge den danske indkøbscentral, ofte sker, at der er fejl i forhold til det indsendte materiale.

"Der er tale om en fejl i beløbene offentliggjort i TED," oplyser kommunikationskonsulent Tenna Nielsen fra SKI til Computerworld.

SKI kan dog ikke oplyse, hvor mange gange i løbet af i år, at indkøbsorganisationen har oplevet fejl mellem det, som man har indsendt og det, som TED har offentliggjort.

Men de pågældende fejl er altså ikke begået hos SKI, bedyrer hun.

"Oplysningerne offentliggjort i TED stemmer ikke overens med de oprindelige oplysninger indgivet af SKI, som ordregivende myndighed," forklarer hun.

Derfor valgte SKI at sende to berigtigelser til TED "for at få rettet decimalfejlene, der er opstået i TED's elektroniske behandling," lyder det fra Tenna Nielsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kontorchefen hos TED.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren