Artikel top billede

Her er it-forhandleren Ateas vilde vækst-planer

Atea har vilde vækst-planer for de kommende fire år. Se, hvor meget it-giganten har til hensigt at øge omsætningen.

"Vi har bygget en virksomhed med en omsætning på 20 milliarder kroner (norske kroner, red.) i et marked, hvor størrelse virkelig betyder noget," siger Claus Hougesen, koncernchef for Nordens største it-forhandler Atea.

Han talte sig hurtigt varm, da Atea torsdag holdt sin Capital Markets Day med en stribe analytikere, investorer og journalister som gæster.

Parkeringspladsen foran Ateas hovedkvarter i Ballerup var propfyldt med dyre og lækre mellemklassebiler á la BMW's 5-serie, Passat, Audi A5, Volvo V70 og sågar en Bentley og Mercedes SLS.

Markedsværdi 117 milliarder

Kapital er da også et nøgleord for Atea, som fylder godt på markedet for it-infrastruktur. Et marked, som IDC vurderer til at være 117 milliarder kroner værd alene i Norden. Faktisk sidder Atea i dag på 16,1 procent af det marked og forventer at øge markedsandelen til 20 procent i løbet af fire år.

"Atea er større end vores 10 nærmeste konkurrenter tilsammen, og vi er den næststørste leverandør af it-infrastruktur i Europa (kun overgået af engelske Computacenter, red.)," siger Claus Hougesen, og læsser mere på den allerede svulmende ambition om vækst frem mod 2015.

Ebitda (resultat før renter, skat, afskrivning og nedskrivning) når ifølge Atea 856 millioner kroner i 2011 og skal ifølge ambitionen fordobles inden udgangen af 2015. Atea er ikke bare vokset kraftigt organisk, men også gennem opkøb.

"Siden vores sidste markedsdag for 24 måneder siden har vi opkøbt 23 virksomheder," lyder det.

7,1 milliarder i 2015

For Danmark alene er ambitionen, at den nuværende omsætning på 5,2 milliarder kroner skal vokse til 7,1 milliarder i 2015, og at Ebitda tilsvarende vokser fra 257 millioner kroner til 476 millioner.

Services vurderer Atea som et uudnyttet, men særdeles potent marked, hvor der kan hentes en solid indtjening.

"Der er masser og atter masser af produkter derude, som installeres, opgraderes og vedligeholdes af vores konkurrenter eller af kunderne selv," siger koncernchefen.

Herudover nævnes videokonferencer, smartphones, collaboration og ikke mindst consumerization som "gigantiske muligheder for at øge omsætning og indtjening."

"Det er også vores mål, at tilfredsheden blandt vores kunder i 2015 er den højeste, der nogen sinde er målt i branchen," lød det beskedent fra Claus Hougesen som både i sin "hjerne, hjerte og mave" tror på, at den ambitiøse plan kan gennemføres.

Et enormt cash flow

I forbindelse med sin Capital Markets Day offentliggjorde Atea også en plan for at øge aktieudbyttet markant fra 40-60 til 70-100 procent af nettooverskuddet.

Det faktum sammen med oplysninger om, at Atea er gældfri inden årets udgang og har et enormt cash flow kunne lede til tanken, at den store nordiske forhandler måske er ved at blive gjort salgsklar.

Om det forholder sig sådan, kan du læse senere i dag på Computerworld.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Network Architect

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

Capgemini Danmark A/S

Security Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere