KMD gjort klar til salg

Kommunernes Landsforening har besluttet at lægge KMD over i et holdingselskab, og det ses som endnu et skridt mod en reel privatisering af det kommunalt ejede selskab. Den juridiske konstruktion muliggør et helt eller delvist salg af KMD.

KMD skal markedsgøres og være parat til en fremtidig situation, hvor et salg, sammenlægning eller anden alliance kan blive en realitet. Det tilkendegiver selskabets bestyrelsesformand, borgmester i Odense Anker Boye (S).

Der er ikke konkrete planer om at sælge KMD lige nu. Men Anker Boye understreger, at han med holdingkonstruktionen har sikret sig de nødvendige frihedsgrader.

- Med holdingselskabet er KMD mere operationelt, hvis der opstår situationer i markedet, det skal agere på. Nogen vil måske købe selskabet, eller nogen skal købes. Der sker meget; virksomheder åbner og lukker, fusionerer og overvejer sammenlægninger og andre handler. Det er vi nu en del af. Vi har ikke aktuelle planer. Men vi har organiseret os på en måde, så vi ikke skal til at omstrukturere, hvis det kommer dertil, siger han.

Anker Boye vil på den måde gøre KMD mere dynamisk over for kræfterne i markedet. Uanset der sidder en håndfuld politikere, som han siger. Det er nu markeret og demonstreret med al ønskelig tydelighed - både internt og eksternt, fastslår formanden.

Interessant for mange

Han mener, KMD kunne være interessant for mange selskaber, og han noterer, at den nye organisation er blevet bemærket i markedet.

Rent praktisk er Kommune Holding A/S, der ejes af Kommunernes Landsforening (KL), lagt ind imellem KL og KMD. Kommune Holding er blevet ejer af såvel KMD A/S som Kommuneinformation A/S.

KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, er sammen med to meddirektører trådt ud af holdingselskabets direktion. Posten som administrerende direktør her er overtaget af Hans Berthelsen, til daglig direktør i KL.

Bestyrelsen består af fem borgmestre, anført af KL-formand Ejgil W. Rasmussen med KMD A/S-formand Anker Boye som næstformand.

Brug for armslængde

Hans Berthelsen henviser til, at man endnu ikke har holdt sit første bestyrelsesmøde, men siger derudover, at KL har brug for at få en armslængde til KMD.

Ved at flytte ejerskabet til holdingselskabet tydeliggøres det, at KL ikke varetager leverandørhensyn. Ydermere er konstruktionen et forsøg på at give frihedsgrader til KMD.

- Kommunedata agerer nu i et forretningsmæssigt miljø, og vi vil sikre, at der ligger rene forretningsmæssige principper til grund for beslutningerne. Moderniseringen af selve selskabskonstruktionen betyder derudover, at det i nogle sammenhænge bliver lettere at samarbejde med andre selskaber. Også at få mulighed for at arbejde så tæt sammen, at man er økonomisk forpligtet ved, at man "blander aktier", siger Hans Berthelsen.

Holdingselskabet giver KL en platform for aktiviteter udenom KMD. Således er der overvejelser med forbindelse til KL's engagement i en række fællesoffentlige initiativer såsom Den Digitale Taskforce, Digital Signatur og XML.

- Her kan holdingselskabet være et af de instrumenter, vi kan benytte. Det agerer forretningsmæssigt, så vi har mulighed for at gå ind i forretningsmæssige initiativer, påpeger Hans Berthelsen.

KMD's topchef gennem fem år, Lars Monrad Gylling, er parat til at drive virksomheden i en ny situation, hvor han ikke længere har kommunale ejere i ryggen.

- Vi har været gennem en lang rejse fra offentligt interessentskab til aktieselskab - en proces, der har fundet sted over en årrække. Nu har vi foretaget en modernisering af strukturen, så vores ejermæssige set-up modsvarer vilkårene på markedet. KMD opererer i dag på markedsvilkår i fri konkurrence. Som daglig leder af butikken må jeg sige, at om aktierne ligger i den ene eller anden bankboks, det er ikke afgørende for driften af KMD, siger han.

Denne artikel stammer fra avisen Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere