Ulrik Bülow forlader Sonofon

Sonofons administrerende direktør gennem fem år, Ulrik Bülow, forlader på eget initiativ posten den 1. september. Mobilselskabets bestyrelse med SAS-direktør Jørgen Lindegaard i spidsen leder nu efter en afløser.

Danmarks næststørste mobilselskab, Sonofon, tager afsked med sin administrerende direktør, Ulrik Bülow.

Ulrik Bülow.

Ifølge en pressemeddelelse har han på eget initiativ meddelt sin opsigelse per 1. september, og Sonofons bestyrelse, med SAS-direktøren Jørgen Lindegaard i spidsen, skal nu lede efter hans afløser.

- Ulrik Bülow har været en stærk drivkraft i Sonofon og har bidraget væsentligt til virksomhedens positive resultater og fremdrift, siger Jørgen Lindegaard.

Ulrik Bülow har været administrerende direktør i Sonofon siden juni 1998, hvor han kom fra en stilling som direktør i Egmonts bogforlag.

I maj medvirkede Ulrik Bülow i Computerworld Onlines interview-serie, Svar udbedes, hvor han gav følgende svar på spørgsmålet om, hvad han laver om 10 år:

- Jeg tror, at jeg er professionelt bestyrelsesmedlem i nogle virksomheder. Jeg tror ikke, at jeg er direktør længere. Bestyrelsesarbejdet er efterhånden blevet så krævende, at det er lige før, det kommer op på niveau med, hvad der forventes af en direktør. Og jeg synes, at det er spændende og attraktivt, at man kan være med i flere virksomheder på én gang.

Ifølge Computerworld Onlines oplysninger er beslutningen om at droppe direktørposten modnet over længere tid og er begrundet i personlige årsager.

Ulrik Bülow kunne ikke umiddelbart træffes for en kommentar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere