Artikel top billede

Autonomy gør tavlecomputeren intelligent

Peg din iPad på en filmplaket - og den spiller straks en trailer for filmen.

Tilbage i august betalte Hewlett Packard mere end 50 milliarder kroner for softwarefirmaet Autonomy. Det er en svimlende sum - og mange har sikkert undret sig over, hvordan Autonomy kan være så mange penge værd. Nu har softwarefirmaet demonstreret noget af den teknologi, som HP har betalt så mange penge for.

Firmaets hovedteknologi "Intelligent Data Operating Layer" (IDOL) bruges til at analysere ustruktureret information - altså data, som ikke ligger klar i tekstdokumenter eller regneark - og sætte det i en kontekst, hvor det f.eks. kan bruges til produktanbefalinger.

Det lyder rimeligt kedeligt. Men den teknologi, som Autonomy-chef Mike Lynch netop har vist på Technonomy 2011 konferencen i San Francisco, var bestemt ikke kedelig.

Han hentede en iPad 2 frem og viste, hvordan tavlecomputeren kan genkende genstande i den virkelige verden, skriver CNET.

En assistent holdt forskellige ting op - en reklame for en Harry Potter film, en avisforside, en annonce - hvorefter Lynch pegede iPad'ens kamera mod genstandene.

På tavlecomputerens display blev de statiske ting vakt til live. Pludselig spillede en scene fra Harry Potter filmen på iPad'en, avisens forside blev opdateret med de seneste historier, og en mand trådte frem fra annoncen for at forklare om produktet.

"Det er en helt ny måde at håndtere informationer. Hvert objekt bliver interaktivt. Hvis du synes om en bestemt vin, kan du pege på den med din telefon og en person træder frem fra flasken og fortæller om den og hvor du kan købe den," sagde Lynch.

Han fortalte at softwaren på en iPhone kan genkende omkring 500.000 forskellige genstande med en form for mønster-genkendelse, og bruge det til at aktivere forskellige former for dynamisk indhold.

Autonomy-chefen mener at det er meningsløst at tagge webindhold med bestemte nøgleord for at gøre det lettere at finde - tekstbeskrivelser er ikke længere nødvendige, når softwaren selv er i stand til at analysere sig frem til den rigtige kontekst.

I fremtiden vil den mobile enhed selv være i stand til at scanne verden omkring dig og genkende ting i dine omgivelser - uden at du behøver foretage dig noget. Det minder lidt om den digitale assistent Siri, som også skal forenkle betjeningen af den mobile enhed - og forstå den kontekst, som dine talte ord indgår i.

Og det er altså den teknologi, som HP har brugt 50 mia. kr. på at få fingrene i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere