Læs også:
It-chef: Det får vi ud af at bruge Googles cloud-mail
Cloud computing: Sådan fungerer det
Google Apps, der er søgegigantens bud på mail, kalender og kontorpakke i skyen, bliver i stigende grad interessant for mange virksomheder.
Men selvom business-versionen af Gmail og de let tilgængelige cloud-apps fanger mange it-chefers interesse, er der stadig behov for forbedringer fra Googles side, hvis løsningen for alvor skal understøtte alle behov og ønsker, der er i større virksomheder.
Det er en af grundene til, at Google nu forsøger at forbedrede management-værktøjer, der knytter sig til brugen af Google Apps på de mobile enheder.
"I dag er det almindeligt, at medarbejdere tager personlige, mobile enheder med på arbejde i en forventning om at kunne få klaret forskellige opgaver på farten, og det kan være både en velsignelse og en udfordring for it-chefer. Det bliver stadig vigtigere at sikre mobile enheder og data," skriver Google i et blogindlæg.
Google meddeler derfor, at selskabet nu har føjet nye device management-værktøjer til Google Apps.
Det kan værktøjerne bruges til
Det betyder, at man som it-ansvarlig kan styre flåden af Android, iOS og Windows Mobile-enheder direkte fra kontrolpanelet i Google Apps, skriver selskabet.
Konkret giver det it-afdelingen mulighed for at se, hvilke enheder der synkroniserer med Google Apps og stoppe synkroniseringen om nødvendigt.
Derudover over er det blevet lettere at definere virksomhedens sikkerhedspolitikker - eksempelvis krav til adgangskoder og regler for, hvordan der synkroniseres i roaming-tilfælde.
Computerworld har endnu ikke haft lejlighed til at se nærmere på, hvordan de nye redskaber fungerer i praksis.
Læs også:
It-chef: Det får vi ud af at bruge Googles cloud-mail