Artikel top billede

Her er de net-kriminelles yndlingsvåben

Net-kriminelle har udset sig trojaneren som favoritvåben i jagten på følsomme data.

Læs også:
Stod bag verdens værste trojaner: Nu venter fængslet

Ny avanceret trojaner tømmer din konto

Sikkerhedsfirmaet Panda har samlet trådene fra det seneste kvartal og udgivet en rapport, der viser tendenserne på sikkerhedsfronten.

Den tydeligste tendens handler om et stykke software, der er opkaldt efter en stor træhest fra oldtidens Grækenland.

Man kan således læse i rapporten, at der er blevet genereret mere end fem millioner nye malware-stammer, og at antallet af trojanere sætter nye rekord, som de net-kriminelles foretrukne våben til at stjæle brugerdata.

En trojaner eller en trojansk hest er et ondsindet malware, der er gemt i et tilsyneladende nyttigt program. Det kan for eksempel være i en falsk sikkerhedsopdatering.

På denne måde sniges en bagdør ind på den ramte computer, hvilket lukker fjenden ind bag forsvarsværkerne og derved giver vedkommende adgang til de oplysninger, som maskinen rummer.
 
"Den mest markante nyhed i det seneste kvartal var den store mængde af trojanske heste, som er sat i omløb. Det faktum, at trojanere har tegnede sig for tre ud af fire nye malware-typer viser, at cyber-kriminelle har klart fokus på tyveri af data, da dette er deres foretrukne våben for denne type aktivitet," vurderer Luis Corrons, der er teknisk direktør i PandaLabs.

Rekord i trojanere

Hen over sommeren har verden, ifølge Panda, oplevet en rekord i antallet af trojanere, der udgør lige knap 77 procent af al malware, sammenlignet med 68 procent i kvartalet før.

Trojanere har altid været en dominerende trussel, men aldrig i så stort omfang, lyder det fra firmaet.

Vira kom ind på andenpladsen med 12 procent, hvilket er fire procentpoint lavere end i det foregående kvartal. Orme er på tredjepladsen, de falder fra knap 12 til seks procent.

Adware-problemerne voksede også betydeligt fra 1,5 procent i sidste kvartal til 3,5 procent i dette kvartal, primært som følge af det stigende antal af falske antivirusprogrammer i omløb, skriver Panda i sin rapport.

Kina topper - Sverige er i bund

Kina er det land med flest inficerede maskiner.

Næsten to tredjedele (63 procent) af landets computere er inficerede. På de næste pladser kommer Taiwan og Tyrkiet, hvor cirka 50 procent af landets computere er smittede.

Svenskerne er de bedste til it-sikkerhed på dette område med en smitteprocent på 23 procent, hvilket ifølge Panda, er et eksempel for resten af verden.

"Vi skal følge de eksempler på de lande, der, kvartal efter kvartal, fortsat har færrest infektioner, som Sverige, og være meget opmærksom på deres gode praksis og principper for at vedtage dem. Vi må lære af succeser og fiaskoer for at opnå en mere sikker verden," siger Luis Corrons.

Rapporten ligger på nettet, hvor den kan læses i sin helhed.

Læs også:
Stod bag verdens værste trojaner: Nu venter fængslet

Ny avanceret trojaner tømmer din konto




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere