Artikel top billede

HP ombestemmer sig igen: På vej med ny tablet-pc

Vi troede egentlig, at HP var færdig med tablet-computere. Men nu lancerer selskabet en helt ny model.

HP præsenterer torsdag en ny tablet, der målrettet henvender sig til erhvervslivet. HP selv kalder den "en mini-notebook uden fysisk tastatur".

Lanceringen kommer, efter at HP for ikke lang tid siden lagde milliard-tablet-satsningen TouchPad i graven ganske kort tid efter lanceringen, for derefter alligevel at udskyde begravelsen.

Trods tidligere tiders uheldige tablet-episoder tror HP fuldt og fast på, at selskabet denne gang har fat i den lange ende.

Den nye tablet-computer er kreeret til at opfylde de ønsker, som HP har modtaget fra forskellige virksomheder gennem tiden, og den skulle derfor matche virksomhedernes behov for en decideret notebook, når det skal være virkelig mobilt.

Problemfri synkronisering

WebOS er aflivet, men der er også en anden grund til, at HP igen holder i hånd med Microsoft. Muligheden for problemfrit at kunne synkronisere indholdet fra arbejds-pc'en med tabletten er et nøgleord, når den skal bruges i erhvervslivet.

Selv om tabletten også sagtens vil kunne benyttes af private forbrugere, så er den målrettet erhvervslivet. Som HP selv udtrykker det, så "dækker Android og iPad consumer-behovet udmærket."

Det kunne med andre ord godt tyde på, at HP bevidst vælger at blande sig helt uden om den banehalvdel, efter de hidtil manglende succesoplevelser på området.

Hvad har den at byde på?

Når vi skal blive lidt mere tekniske og kigge på indmaden, så kommer tabletten her med en Atom-processor og SSD-hukommelse på 264 gigabyte. Styresystemet er Windows 7 Pro.

Hvad en del af de kendte tablets mangler, er en USB-port i fuld størrelse. Der er en port på siden af modellen her, og så er der yderligere et par porte på det medfølgende stativ samt en HDMI-port. Skærmen er på 8,9 tommer, og hele herligheden vejer lige over 500 gram.

I pakken medfølger desuden også et lille stik, som i den ene ende har et USB-hanstik og i den anden ende et internet-hunstik. Det betyder, at du kan tilslutte et internetkabel, selvom der naturligvis også er WiFi og Bluetooth i tabletten.

Skulle man have en hang til at betjene touch-skærme med en pen, så følger en sådan også med. Men da vi kort fik lov at røre den, virkede skærmens reaktionsevne også upåklageligt med almindelig finger-betjening.

Om Windows 7 fungerer som touch-baseret styresystem, er en smagssag. Hvis du er vant til intuitive styresystemer, der er udviklet til touch-betjening som Android eller iOS, så virker Windows 7 en smule specielt at navigere rundt i ved hjælp af touch. Det er langt mindre intuitivt end førnævnte systemer, men det er muligt, man kan vænne sig til det.

HP forcenter, at en fremtidig version af tabletten vil blive leveret med Windows 8.

Om det betyder, at HP denne gang bliver på tablet-markedet, vil tiden vise.

Læs også:
HP helt bimmelim: Sejler forvirret rundt i øst og vest

HP dropper TouchPad - milliarder ud med badevandet

HP fortryder: Vil pludselig bygge flere TouchPads

Overblik: HP vil droppe pc'erne - her er vejen frem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer