Artikel top billede

Aflivning af multimedieskat er god for os alle

Det vil gavne os alle, at regeringen planlægger at aflive multimedieskatten, mener Dansk IT.

Den nydannede regering har planer om at lægge den forhadte multimedieskat i graven i forbindelse med den kommende finanslov.

Det er en plan, der møder stor opbakning i Dansk IT.

Organisationen er særdeles entusiastisk og hylder på det nærmeste regeringens initiativ til at aflive multimedieskatmonsteret.

"Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fra Dansk ITs side er tæt på begejstrede for, at man nu får fjernet multimedieskatten. Det var på tide," siger Klaus Kvorning Hansen, der er formand i Dansk IT.

Et misfoster

Dansk IT har da også været modstander af multimedieskatten, siden den endnu var på fosterstadiet.

"Skatten er et misfoster. Vi har, lige siden tanken blev født under den tidligere regering, ment, at det var noget af det mest håbløse, man kunne gøre i en situation, hvor man gerne vil fremme anvendelsen af it og skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet," siger Klaus Kvorning Hansen til Computerworld.

Dansk IT er en non-profit organisation, der arbejder for at udbrede anvendelsen af it til gavn for professionen, samfundet og den enkelte.  Og det er netop alt det multimedieskatten har modvirket ifølge Klaus Kvorning.

"Den modvirker ved at beskatte de arbejdsredskaber, der gør, at man kan være fleksibel i tilrettelæggelsen af sit arbejde," siger han.

Gravøllet

Ved nu at lægge den forhadte multimedieskat i graven bliver medarbejderne igen mobile. Det kan øge fleksibiliteten, mener formanden for Dansk IT.

"Det giver noget fleksibilitet og noget mobilitet, fordi arbejdsgiverne igen kan udnytte de medarbejdere, der har nægtet at tage imod arbejdsgiverbetalt udstyr på grund af skatten. De kan nu kobles op fra andre steder på arbejdsgiverbetalt udstyr," fortæller han.

Klaus Kvorning ser også andre fordele ved afskaffelsen af multimedieskatten.

"Man fjerner nogle administrative byrder fra de virksomheder, der gør brug af hjemmearbejdspladser, distance arbejdspladser eller mobile medarbejdere. Efter vores mening vil det umiddelbart give en lettelse i forhold til både den enkelte medarbejder og arbejdsplads, der ikke længere skal spekulere i om noget er lovligt eller ulovligt, skattepligtigt eller ikke skattepligtigt."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere