Artikel top billede

Topchef Stephen Elop præsenterede to nye Windows-mobiler. (Foto: NOKIA /)

Her er Nokias nye Windows-telefoner

Nokia løfter sløret for Windows-mobiler, der har unikke Nokia-tjenester. Læs om dem her.

Nokia lancerer hele to nye Windows Phone-mobiler.
 
Det står klart, efter at Nokia-topchef Stephen Elop her til formiddag løftede sløret for de to telefoner Nokia Lumia 710 og 800.
 
Topmodellen, Lumia 800, er hardwaremæssigt identisk med den nyligt lancerede Nokia N9.
 
Analytikerne var inden dagens lancering spændte på, om Nokia kunne være hurtigt på gaden med den første Windows Phone-mobil.
 
Og her levede Nokia op til forventningerne.
 
Allerede i november kommer Nokias Lumia 800 i handelen i seks lande; Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien og Storbritannien. Danskerne får formentlig først telefonen at se i 2012.
 
Den anden mobil, Lumia 710, lanceres i Asien sidst på året, og den kommer til andre markeder i 2012.
 
Stephen Elop benyttede lejligheden til at lange ud efter de mobilproducenter, der allerede nu har sendt flere Windows Phone-mobiler på markedet.
 
"Lumia er den første rigtige Windows-telefon," sagde han fra scenen.

De to telefoner kører med Windows Phone 7,5 kaldet Mango.
 
Unikke Nokia-tjenester til Windows
Nokia indledte i februar et samarbejde med Microsoft, hvor Nokia skulle sætte fart på udbredelsen af Microsofts Windows Phone, som havde fået en sløj start.
 
Allerede dengang lød det fra Nokia, at selskabet ville give Windows et Nokia-præg, og Windows Phone på Nokia-mobilerne bliver også anderledes.
 
Der er således tre unikker tjenester inkluderet på Nokia-telefonerne: ESPN Sports Hub, Nokia Music og Nokia Drive.
 
ESPN Sports Hub er en sportstjeneste, som Nokia har etableret sammen med det amerikanske sportsmedie ESPN. Igennem tjenesten kan brugerne opdateres med sportsresultater, nyheder og tv-klip.
 
Nokia Music giver kunderne adgang til musik, der kan streames fra tjenesten, mens det også er muligt at hente såkaldte radio-mixes, som kan høres på farten.
 
Den sidste tjeneste, Nokia Drive, er navigation. I dag er navigation inkluderet på Nokias smartphones, og det bliver det også fremover med Nokia Drive.
 
Udover de to Windows-modeller lancerede Nokia også fire mobiler rettet mod udviklingsøkonomier. De fire mobiler er Asha 200, 201, 300 og 303.

Du kan se præsentationen af Lumia 800 på nedenstående video.

Læs også:
Detaljer om hemmelig Nokia-telefon slipper ud

Sidste udkald: Nokia går skæbnedag i møde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere