Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

CSC fumler med firma-fakta: Fejl på 200 millioner

CSC i Danmark døjer med at få fakta på plads omkring sine selskaber, der blandt andet i 24 timer flyttede adresse.

Læs også: Vurdering: Derfor fumler CSC med sine vigtige data

I stedet for 0,5 millioner kroner skal der stå 200 millioner kroner.

Sådan lyder det i en mail sendt fra it-virksomheden CSC til Erhvervs - og Selskabsstyrelsen 9. september 2011.

Her fremgår det også, at fejlen angiveligt er opstået i forbindelse med overgangen til den nye regnskabslov.

"Selskabskapitalen er fejlagtigt angivet til 500.000,-, hvor den retteligt skal være 200.000.000,00," står der i mailen, som Computerworld har fået aktindsigt i.

Fejlen er ikke den eneste for selskabet CSC Computer Sciences A/S, da også et binavn til selskabet ikke er indføjet korrekt, fremgår det af samme mail. 

Lang tid at få på plads

10 dage senere, 19. september, vender CSC tilbage vedrørende samme datterselskab. For rettelsen omkring de 200 millioner kroner er faktisk ikke helt på plads endnu.

"Jeg har imidlertid fundet en (ny) fejl. Selskabets aktiekapital er korrekt anført i filen, men teksten bagefter beskriver det forkerte beløb," lydet det nu i en mail, der henviser tilbage til mailen 10 dage tidligere.

Samtidig vedhæftes nu en "100 procent korrekt udgave af selskabets vedtægter", lover CSC overfor styrelsen.

CSC-selskab fik ny adresse i 24 timer

Også andre fejl har ramt det uheldige it-selskab.

Ved en fejl blev adresserne således ændret for mindst fire CSC-selskaber i 24 timer.

Størst flytteaktivitet var der på papiret for selskabet CSC Airlines Solutions A/S, der siden 1992 har boet på Engvej 165 i København Syd.

Ifølge Erhvervs og Selskabsstyrelsen officielle register flyttede selskabet imidlertid 5. oktober 2011 til Retortvej 8 i Valby. 

Der blev selskabet dog i meget kort tid, for blot dagen efter, 6. oktober 2011, ændres adressen igen til Engvej 165 i København syd.

Episoden udspringer angiveligt af en misforståelse mellem CSC´s juridiske afdeling, der også stod for ovenstående million-rettelse, og Erhvervs - og Selskabsstyrelsens ansatte.

Også selskaberne CSC Computer Sciences A/S, CSC Danmark A/S og CSC Datalab A/S fik formelt set ny adresse i 24 timer i det officielle firma-register.

Her blev de tre selskabers respektive Retortvej 8-adresser dog kun udstyret med et "Att: Legal" før deres Valby-adresse.

Læs også: Vurdering: Derfor fumler CSC med sine vigtige data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis