Storageproducenten Hitachi Data Systems har ændret EMEA-strukturen, hvilket blandt andet betyder en konsolidering af EMEA-channels teamet og Solution Marketing & Business Development-teamet, der bliver inddelt i de nye forretningsenheder Enterprise, Modular, File & Content Services og Compute Platform.
»I Danmark betyder det i princippet ikke det store, andet end et øget fokus på den indirekte kanal, og det medfører ingen organisationsændringer,« fortæller Hitachi Data Systems direktør, Erik Stangerup, der sidder i direktørstolen, mens Merete Søby er på barsel.