Med en pris på 5,4 milliarder har Canon fremlagt bud på den hollandsk-baserede printerproducent Océ.
Med købet af Océ, der har en årlig omsætning i omegnen af 21 milliarder kroner, styrker Canon sin tilstedeværelse i den høje ende af printermarkedet.
Det er planen, at Océ, der er kendt for at sælge direkte til sine kunder, skal fortsætte som selvstændig division under Canon.
»Gennem fusionen mellem Canon og Océ tror vi på, at vi kan realisere klare fordele – ikke kun når det gælder forskning og udvikling – men også i form af produktmikset og marketing. Og vi har tillid til, at denne vindende kombination vil bidrage til vores overordnede mål at blive nummer et på markedet,« udtaler Tsuneji Uchida, der er COO for Canon-koncernen.