Kapitalfonden Nordic Capitals køb af EDB Gruppen kan betyde, at flere opkøb er på vej blandt danske ERP-forhandlere. Nordic Capital har både vilje og penge til endnu flere itopkøb, og det kan sætte et pres på især de små ERP-virksomheder.
ERP-analytiker og -rådgiver Herbert Nathan siger, at opkøbet af EDB Gruppen vil påvirke resten af den danske ERP-branche. Markedet er overmættet med ERP-forhandlere indenfor Microsoft Dynamics, og der er brug for frisk luft for at rense ud i antallet af virksomheder og produkter.
»Der er er brug for færre og større ERP-virksomheder, « siger Herbert Nathan.
Med Nordic Capitals i ryggen vil EDB Gruppen nu købe op blandt andre virksomheder. Sidste år købte EDB Gruppen den mindre konkurrent i Holbæk, IT Gruppen med 180 medarbejdere, der er kendt for sine ERP-produkter til detailhandel.
»Det ligger i kortene, at der er en klar mulighed for en konsolidering,« siger Lars Bruhn, EDB Gruppen.
Læs hele analysen af fremtiden for ERP-branchen i det trykte CRN, der udkommer i dag.