Capgemini, som er en af Europas største konsulentvirksomheder inden for forretningsledelse og it, har skiftet alle deres computere fra Dell ud med maskiner fra Lenovo. Det skriver computersweden.se.
Det drejer sig om rundt regnet 3.000 computere i Capgemini Norden, som har haft Dell som fast pc-leverandør siden 2004. Ifølge computerswedens oplysninger skyldes leverandørskiftet tilbagevendende harddiskproblemer.
Capgeminis direktør Peter Sörensen udtaler, at firmaet man også er i gang med at skifte til Lenovo i Tyskland og Holland.
Dell leverer dog stadig servere til Capgemini Norden ligesom de også stadig leverer pc'er til Capgemini Global.
Hos Lenovo er man glade for sin nye kunde.
»Vi har leveret et antal tusinde computere sidste år, og skal fortsat være leverandøre. Det her er en vigtig aftale for os. Capgemini er en højt anset konsulentvirksomhed og de vælger at bruge vores produkter,« siger Lenovos svenske landechef, Lars Lind.