Artikel top billede

Lenovos svenske forbrugersatsning slår fejl

Mere end et år efter Lenovos indtog på det svenske forbrugermarked lader resultaterne stadig vente på sig.

Lenovos salg til svenske privatkunder har vist sig at være en svær nød at knække.

For mens den kinesiske pc-producent tilbage i slutningen af 2009 begyndte forbrugersatsningen på den anden side af Øresund, glimter gennembruddet ved sit fravær.

Det fortæller flere distributører og forhandlere til den svenske netavis it24.

»Der har ikke været solgt nogen store mængder,« fortæller Tech Datas svenske salgsdirektør Arnold Dekker, der har arbejdet med Lenovos produkter i det forgangne år.

»Forbruger- og detailhandel er et helt andet marked end Lenovos traditionelle, det vil sige erhvervsmarkedet. Vil Lenovo lykkes, bliver de nødt til at få en organisation, der tager fat på markedet på samme måde som HP, Acer, Asus og Apple,« fortsætter han.

Hos den svenske forhandler Gandalf har man også mærket udfordringerne, og selv om man indledte et samarbejde med Lenovo i efteråret 2009 er producentens forbrugsvarer atter pillet af hylderne.

»Det var svært. Vi troede, at det ville være ”a walk in the park” på grund af Lenovos styrke på erhvervsmarkedet,« siger Gandalfs salgschef Tommy Hallberg og fortsætter:

»Hvis et produkt skal lykkes hos forbrugerne, bliver det nødt til at differentiere sig på ydeevne, design, pris eller markedsføring,« siger han og angiver producentens mangel på markedsføring som hovedproblemet og kalder ligefrem markedsføringsindsatsen for »ikke-eksisterende«.

Lenovos svenske direktør Bo Dahg mener anderledes, at det er de ydre økonomiske omstændigheder, der har sat en dæmper på planerne.

»Vi lavede et bevidst valg om ikke at køre med fuld fart derudaf,« siger han og afviser at se det manglende salgsgennembrud som en fiasko.

»I 2009 var verden midt i en finanskrise, så kun en tåbe ville satse på en stor lancering på det tidspunkt,« siger han nu, mens han var mere optimistisk ved forbrugerlanceringen i slutningen af 2009.

»Det tager omkring ni måneder til et år før vores nye forbrugerlinje er rullet ud i Sverige, men så er vi også repræsenteret med en bred vifte af forbrugerprodukter,« sagde Bo Dahg dengang til it24.

Nu satser producenten på en mere langsigtet strategi.

»Vi er lykkedes med at udvide distributionen gennem et større antal af forhandlere. Vi investerer langsigtet og har tænkt os at blive på markedet i lang tid. Vi vil hellere tænke langsigtet end på dagen i morgen,« lyder det fra den svenske Lenovo-direktør.


 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere