It-forhandleren Webbiks er kommet på Forbrugerklagenævnet Firmatjekliste for at have solgt en piratkopi af Adobe Photoshop. Efter tre års tovtrækkeri skal butikken nu betale kunden 2044 kr. tilbage for en ulovlig kopi, der aldrig virkede.
Forbrugeren købte i juli 2004 programmet Adobe Photoshop CS i onlinebutikken Webbiks på www.moob.dk. Da programmet ikke kunne aktiveres, tog forbrugeren kontakt til producenten, der oplyste, at de hverken kendte til serienummeret eller aktiveringskoderne. Efter flere henvendelser til butikken hen over sommeren, bad kunden om at få sine penge tilbage. Men forgæves.
Da Forbrugerklagenævnet tog sagen op for kunden, svarede butikkens ejer, at han gerne ville betale, men at det ikke kunne lade sig gøre for han blev løsladt fra fængslet.
Det er dog usandsynligt, at kunden får sine penge tilbage. Butikken er ophørt, hjemmesiden er lukket og ejeren svarer ikke længere på Forbrugerklagenævnets henvendelser.