Indien vil sætte 200 kroner-pc i produktion

Indien har af flere omgange bebudet, at de vil satse på en billig computer til studerende. Nu er masseproduktion tæt på realiteter.

Indien er i gang med at udvikle verdens billigste bærbare, en touch-screen tavle-pc til 200 kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Indiens uddannelsesminister, Kapil Sibal, afslørede denne uge udstyret, der er designet til studerende. Hans ministerium er i gang med at forhandle med globale producenter om at påbegynde masseproduktionen af tavle-pc'en.

"Vi har nået et udviklingsmæssigt stadie i dag, hvor bundkortet, dets chip, forarbejdningen, forbindelsesmulighed, alle de samlede omkostninger er på omkring 35 dollars, inklusiv hukommelse, display, det hele, har ministeren fortalt under et pressemøde.

Udstyret skal være udstyret med internetbrowser, pdf-læser og mulighed for videokonference. Dets hardware er skabt med en fleksibilitet, så nye komponenter kan blive tilføjet afhængig af individuelle aftalen med aftagere.

Den lille tavle-pc har 2 GB ram, WiFi og USB-porte.

Computeren er baseret på Linux og vil blive introduceret ved højere uddannelsesinstitutioner i Indien fra næste år. Målet er at få prisen sænket yderligere til 115 kroner og til sidst til 10 dollars, altså 58 kroner.

Det er langt fra en ny tanke at udvikle billige bærbare. Organisationen OLPC (One Laptop per Child) har tidligere med blandet succes udviklet en et lille vidunder, der bedst er kendt under navnet "The 100-dollar-laptop" og som skulle øge uddannelsesniveauet i ulande. Skaberne, med Nicholas Negroponte i spidsen, havde dog problemer med at holde prisen på 100 dollar. Et andet firma, svenske Medison, forsøgte for tre år siden at sælge en bærbar til omtrent 800 kroner, men hele foretagendet var vist mere scam end opnåeligt.

Den indiske maskine er udviklet af forskerteams fra the Indian Institute of Technology og the Indian Institute of Science.

Indien bruger omkring tre procent af dets årlige budget på uddannelse og har formået gøre 64 procent af de 1,2 milliarder indere i stand til at læse og skrive. Alligevel viser studier ifølge Reuters, at mange elever i dag ikke kan læse, og at skolerne har dårlige faciliteter.

Video fundet via dr.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere