Strid om advokatdomæner afgjort

Dansk Internet Forum har besluttet, at selskabet Søg A/S omgående skal overdrage en række domænenavne til Advokatsamfundet. Søg A/S har slæbt Dansk Internet Forum i retten, fordi selskabet mener, at organisationen slet ikke har ret til at afgøre stridigheder om domænenavne.

Trods en verserende retssag om nævnets kompetence har Klagenævnet for Domænenavne afgjort, at firmaet Søg A/S har handlet i strid med god markedsføringsskik.

En væsentlig grund er, at "advokat" er en beskyttet titel.

Firmaet Søg A/S skal derfor overdrage domænenavnene "advokat.dk", "advokaten.dk", "advokater.dk" og "advokaterne.dk" til Advokatsamfundet.

Direktør for Søg A/S, Jesper Søgaard, har i forbindelse med klagesagen anlagt sag mod Dansk Internet Forums (DIFO) ret til at overdrage domænenavne.

Overfor Klagenævnet for Domænenavne har Jesper Søgaard blandt andet gjort opmærksom på, at de omstridte domænenavne er registreret tilbage i januar og februar 1997.

DIFOs første regelsæt blev offentliggjort i februar 2000. Derfor mener Jesper Søgaard og Søg A/S, at klagenævnet ikke har kompetence til at afgøre stridigheder om domænenavnet.

Søg A/S har ved Sø- og Handelsretten anfægtet, at DIFO overhovedet har nogen kompetence til at afgøre klagesager om retten til domænenavne.

Den sag er DIFO imidlertid så skråsikre på, at forumet vil vinde, at man ikke har tøvet med at afgøre klagesagen til Advokatsamfundets fordel.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til afgørelsen fra direktør Jesper Søgaard, Søg A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere