Milliardoverskud til japanske mobilselskaber

Japans to største mobiloperatører, NTT DoCoMo og KDDI, har fået gang i salget af 3G-mobiltelefoner og tilhørende tjenester. DoCoMo vendte et milliardunderskud sidste år til et tocifret milliardoverskud og forventer en tredobling af overskuddet i år.

Der er for alvor ved at komme gang i salget af 3G-telefoner og tilhørende tjenester i Japan.

Selskaberne NTT DoCoMo og KDDI, der er de to største mobiloperatører i landet, har begge to fået milliardoverskud på driften i det regnskabsår, der sluttede med udgangen af marts, skriver Financial Times.

Efter at have lidt under massive afskrivninger på investeringer uden for Asien og en meget langsommere udbredelse af 3G-telefonerne end forventet, ser det ud til, at japanerne har taget næste generations mobiltelefoni til sig.

Kundebase runder millionen

DoCoMos 3G-abonnement, der hedder FOMA, blev lanceret i oktober 2001, men det gik hurtigt op for topledelsen, at forventningerne om 1,38 millioner kunder inden udgangen af marts 2003 var urealistisk.

Derfor sænkede selskabet forventningerne drastisk til kun 320.000. Men i marts alene har over 138.000 kunder købt et abonnement, og dermed spår DoCoMo igen, at kundebasen runder millionen inden udgangen af regnskabsåret.

DoCoMo sikrede sig et ordinært driftsoverskud på 11,7 milliarder kroner mod et underskud på 6,4 året før.

I indeværende år forventer selskabet at tjene hele 34,1 milliarder kroner, eller tre gange så meget som året før. Den vurdering ligger ifølge Financial Times dog over analytikernes.

Flere kunder - færre penge

Konkurrenten på det japanske marked, KDDI, der er lillebror rent omsætningsmæssigt, har fået 6,8 millioner abonnenter i det forgangne år, hvilket er langt mere end storebror.

KDDI er dog ikke helt så rentabel som DoCoMo, men det blev alligevel til et driftsoverskud på 3,2 milliarder kroner ud af en omsætning på 154 milliarder kroner. Året før landede KDDIs overskud på beskedne 700 millioner kroner, oplyser avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere