Simcorp: Kunderne lader vente på sig

Det gik trægt med at sælge Simcorps kerneprodukt til finanssektoren i årets første måneder, men det danske softwareselskab fastholder sine forventninger til resten af året.

Børsnoterede Simcorp, hvis kerneprodukt er et system til aktørerne på de finansielle markeder, gik en anelse tilbage i årets første tre måneder.

Omsætningen faldt 6,5 millioner kroner - syv procent - til 91,6 millioner kroner. Driftsunderskuddet blev dog med 22,5 millioner kroner en smule lavere end i samme periode sidste år.

Simcorp forklarer den faldende omsætning med, at kunderne lader vente på sig.

Sidste år satte Simcorp en slutspurt ind ved årets slutning, så omsætningen blev 177 millioner kroner alene i fjerde kvartal. Det store tilbageskridt i starten af dette år skyldes, at Simcorp ikke har formået at fakturere nye ordrer i første kvartal i år.

Alligevel fastholder ledelsen sin forventing til, at omsætningen for hele året lander på 575 millioner kroner, en vækst på 13 procent. Det kræver dog, at Simcorp kan få ordrer i hus for 170 millioner kroner, svarende til mellem 15 og 25 nye kunder.

Ifølge selskabets fondsbørsmeddelelse er der allerede kontrakter for 58 procent af årets omsætning i hus.

Simcorp forventer fortsat et driftsoverskud på mindst 65 millioner kroner i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere