IT-PROFIL:: Man skal tjene penge

Kompeteras Carsten Weis advarer mod kun at gå efter omsætning og markedsandele og i stedet forstå vigtigheden af, at man skal tjene penge på de ting man laver

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Mest: Det er den dynamik der er i branchen. Der sker noget nyt hele tiden, samt de mange gode kollegaer man har fået efter 20 år i branchen. Mindst: Der er for meget sladder. Producenterne vil gå direkte, og så vil de ikke alligevel. Giv en klar udmelding og efterlev den.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Opstarten af Commitment, med nogle gode kollegaer, og opstarten af Kompetera i 2004 på helt bar bund. Vi startede med tre personer. Vi kunne få det til at hænge økonomisk sammen, og vi sluttede med 22 ansatte. Og så er jeg stolt af, at være nået dertil, hvor jeg er i dag, og den tillid jeg har fået af kunderne og markedet.

Og hvad er du mindst stolt af?
At det kræver så meget tid og ressourcer, som så går ud over tiden til familien og venner. Samt de afsavn det har kostet.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Den tid hvor jeg var i Complet, lærte jeg meget af Peter Alfred Warnøe, han havde en god og anderledes måde at gå til tingene på. Det var en spændende og lærerig tid. Samt min tidligere bestyrelsesformand Rene Vedø, som holdte styr på tingene, og altid var klar til en samtale om hvad man nu skulle gøre og hvordan.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg tror faktisk at det ville være tæt på det jeg er i dag, måske i en lidt større enhed.

Hvad laver du om ti år?
På pension, og gerne bestyrelsesarbejde for opstartsvirksomheder, hvor salg og marketing vil være den væsentligste opgave for mig.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Så tror jeg at det skulle være investeringer i flere forskellige firmaer/brancher, samt videreudvikle dem til evt. børsnotering.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
At vi ikke udvikler os med markedet, og ikke er parate til omstilling, som der kræves i dette marked. Også at folk ikke kan forstå vigtigheden af, at man skal tjene penge på de ting man laver, i stedet for kun at gå efter omsætning og markedsandele.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Vi skal have mere fart og fokus på udviklingen, og et bedre samarbejde mellem ministerierne omkring it. Så skal der også være et meget bedre direkte samarbejde med it-branchen, så der kan komme noget mere konkret ud af det.

Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg prøver at holde struktur og så har jeg højt humør. Det er som regel nok for mig.

Hvordan kobler du af?
Bare det at komme hjem, så er jeg næsten koblet af. Og hvis det ikke er nok, så må jeg en smuttur til det sydfranske og nyde livet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere