Tre-årige Holger tvang Nordjyske til at bygge ekstra server på en time

Hurra for virtuelle servere, siger de hos Nordjyske.dk, som blev tvunget i knæ af massiv interesse for genfunden dreng.

Da tre-årige Holger Krag søndag forsvandt i Tranum Klitplantage i Nordjylland holdt nationen vejret. Da han dukkede op igen mandag formiddag, var interessen massiv. Selv på amerikanske CNN var videoen om Holger blandt de populæreste.

Helt tæt på drengens hjem, hos mediet Nordjyske.dk, skød besøgsantallet mandag formiddag i vejret til det tredobbelte i forhold til det normale niveau.

"Vi havde en dårlig performance i to til tre timer. Vi var faktisk ikke nede, men folk har nok oplevet det sådan på grund af de lange svartider," beretter koncern it-chef Henrik Bøjer Jensen fra Nordjyske Medier.

Da CRNs søstermedie ComON ringede i går, mandag eftermiddag, var Henrik Bøjer Jensen usikker på, om load-problemerne kunne have rod i en systemopdatering mandag formiddag, men efter at have analyseret hændelsesforløbet konstaterer han, at det var interessen for lille Holger, der fik siden sat ud af spillet. Systemopdateringen var ovre, da nordjyderne flokkedes til hjemmesiden. 

Taskforce og virtuel server løste problem

Henrik Bøjer Jensen beretter, at mediet straks kontaktede koncernens it-selskab, AM IT, som nedsatte en task force til at analysere problemet og finde en løsning.

"Vi løste problemet ved at bygge en ekstra server i en fart for at tage load af, og det lykkedes faktisk," siger Henrik Bøjer Jensen.

Hvor lang tid tog det at bygge serveren?

"I går blev det gjort på under en time," forklarer Henrik Bøjer Jensen.

Hvordan gjorde i det?

"Det var på vores virtuelle servere i AM IT. Man kan sige, at det var i vores interne sky," siger han.

Overvejer ekstra kapacitet eller redesign

Nu skal ledelsen hos Nordjyske Medier diskutere, hvordan de skal forhindre, at siden går ned igen i tilfælde af, at Holger skulle blive væk og fundet igen endnu en gang.

"Vi vil mødes med forretningen efterfølgende for at finde ud af, hvad behovet er for at udbygge kapaciteten, eller om man synes, at det er ok, som det er nu. For så mange gange forsvinder Holger jo ikke. Så det er en vurdering mellem økonomi og kapacitet," siger Henrik Bøjer Jensen.

Nordjyske.dk består af forskellige komponenter, der hiver forskellig kraft ud af båndbredde og serveren. Eksempelvis eksterne komponenter, videoer, reklamer og lignende kan være ekstra tunge. Måske kan en løsning være at gentænke, hvordan brugerne henter siden.

"I virkeligheden kan det her godt ende med, at vi redesigner hjemmesiden i stedet for at købe ekstra kapacitet," siger Henrik Bøjer Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering