Artikel top billede

SKI tvinges til at ændre hver anden indkøbsaftale

En udtalelse fra Konkurrencestyrelsen tvinger nu SKI til at ændre eller helt droppe halvdelen af sine rammeaftaler, fordi de er i strid med EU's udbudsregler.

Halvdelen af de 48 rammeaftaler for offentlige indkøb under Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), skal nu enten justeres eller helt fjernes. Det sker, efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere i dag har udsendt en såkaldt vejledende udtalelse, som underkender SKI-kundernes ret til at selv at vælge hvilken form for udbud, de foretrækker.

Udtalelsen udspringer af en klage over et udbud af en konkret rådgivningsopgave, som blev udbudt af Lolland kommune. Det er praksis i denne sag, som styrelsen mener er i strid med EU's udbudsdirektiv.

Men også en række andre SKI-aftaler er skruet sammen på denne måde, og meldingen fra styrelsen har nu fået SKI til at bebude genudbud af hele 11 af de nuværende SKI-aftaler. Yderligere otte aftaler vil blive justeret med en uddybende vejledning, mens fem aftaler droppes helt. Dermed erkender SKI, at i alt 24 af de nuværende 48 SKI-aftaler er i strid med EU-reglerne. Tre af de berørte aftaler dækker levering af IT-udstyr og ydelser. Det drejer sig om aftalerne vedrørende kopi & print, tele & data og it-drift.

SKI’s konstituerede adm. direktør, Signe Lynggaard Madsen, hilser den vejledende udtalelse velkommen, men beklager samtidig den ulejlighed, som genudbuddet af en række af SKI’s rammeaftaler og omstillingen til det nye paradigme vil medføre for både offentlige kunder og for leverandører.

»Jeg beklager den store ulejlighed, som kunder og leverandører vil opleve i den omstillingsproces, vi har indledt. I SKI er vi allerede i færd med at rette ind til den mere restriktive juridiske fortolkning af EU’s udbudsregler, der blandt andet ligger til grund for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse,« siger Signe Lynggaard Madsen, der tiltrådte den 7. december 2010 efter fyringen af SKI-direktør Søren Jakobsen.

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er kontorchef Pia Ziegler tilfreds med SKIs reaktion.

»SKI har overfor os tilkendegivet, at også andre aftaler indeholder samme problemstilling, og at disse vil blive udbudt på ny. Jeg konstaterer, at SKI har taget vores udtalelse til efterretning, hvilket jeg glæder mig over,« lyder det fra Pia Ziegler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren