Firmaet bag ERP-huset Norriq, Færøske Formula, er nu fuldt kontrolleret af Det færøske telefonselskab Føroya Tele.
I forvejen ejede Føroya Tele 30 procent af aktierne og var med i Formulas danske og europæiske ERP-satsning, Dynamics-huset Norriq. Ud over Fomula og Føroya tele er det EIK Bank og TF Holding, som udgør ejerkredsen bag Norriq.
Selvom pengene koncentreres i Norriqs færøske bagland, så ryster koncernchef Bo Martinsen ikke på hånden. Set fra hans stol så er konsolideringen i ejerkredsen kun en fordel.
»For os betyder det bare, at indsatsen i bestyrelsen bliver mere fokuseret. Men det var den nu også i forvejen. Vi har en klar plan, som vi følger«, siger Bo Martinsen.
Første fase i den plan var etableringen på det danske marked, som er mere eller mindre er fuldført efter købene af Conzern og Senseit Business Solutions her over sommeren.
»Vi er ved at etablere et fundament, som vi kan bruge til at vokse ud i Europa på. Efter de sidste opkøb er vi godt rustede i Danmark. Nu går der ikke lang tid før vi begynder at koncentrere os om det europæiske marked,« siger Bo Martinsen.
Læs mere i det trykte CRN