Eurotrust taber en kvart milliard

Sikkerhedsfirmaet Eurotrusts egenkapitalen er på et år mere end halveret, og pengene fosser stadig ud af kassen. Det danske firma kæmper for ikke at blive afnoteret på den amerikanske Nasdaq-børs, og aktionæren Arla har trukket sig fra bestyrelsen.

Det danske sikkerhedsfirma Eurotrust, der er noteret på den amerikanske teknologibørs Nasdaq, kan forsat ikke få forretningen til at hænge sammen.

Sidste år fik firmaet et dundrende underskud på tæt ved en kvart milliard kroner.

Langt størstedelen af underskuddet stammer fra nedskrivninger af goodwill på blandt andet aftalen med Verisign, der i 2000 gav Eurotrust eksklusivitet på sine sikkerhedsprodukter i flere lande, inklusiv Danmark.

Men også selve driften af det danske selskab gav underskud i 2002.

Således landede driftsunderskuddet før af- og nedskrivninger (EBITDA) på minus 42 millioner kroner ud af en omsætning, der er faldet med 10 procent til 136 millioner kroner.

Sorte tal i budget for 2003

Tabet har gjort et indhug i selskabets egenkapital, så den nu er under 80 millioner kroner.

Det bekymrer dog ikke selskabets daglige leder, Brian Mertz Pedersen, der ikke forventer tab i de kommende kvartaler.

- Vores tab i 2002 var præget af meget store engangsnedskrivninger, og hovedparten af driftstabet lå i de første tre kvartaler. Fjerde kvartal 2002 viste meget bedre takter, og første kvartal 2003 er tæt på at holde budget, siger Brian Mertz Pedersen.

Overskud uden voldsom vækst

Fordi Eurotrust-aktien handles på børsen, er han meget forsigtig med at løfte sløret for resultaterne for den fremtidige forretning, men han oplyser, at Eurotrust budgetterer med at få en positiv drift i indeværende år.

- Vores forventede driftsoverskud er ikke betinget af en voldsom vækst i omsætning i 2003, oplyser han.

Eurotrusts aktie faldt efter offentliggørelsen af det ureviderede årsregnskab, til 0,95 dollar pr. aktie og ligger dermed igen under grænsen på en dollar.

Eurotrust A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning135,8151,9
Resultat af primær drift (EBITDA)-42,2-70,5
Resultat før skat -198,116,2
Resultat-248,77,7
Egenkapital78,9333,2
Antal ansatte175175
Noteringen på Nasdaq ophæves, hvis et selskabs aktie handler til under en dollar 30 dage i træk.

Fire dage på den gode side

Med undtagelse af fire dage har Eurotrusts aktie ligget under grænsen, men de fire dage over forlænger den frist selskabet har til at få aktieværdien stabiliseret over afnoteringsgrænsen.

- Det er ikke noget, vi går og tænker over i det daglige, hvor vi hellere vil koncentrere os om forretningen. Selvfølgelig ville det være bedre, hvis vi konstant lå på den rigtige side af grænsen, men vilkårene i den økonomiske verden i dag har vi ingen indflydelse på, lyder det fra Brian Mertz Pedersen.

Af årsregnskabet for selskabet fremgår det, at den hidtidige aktionær i selskabet Eurotrust Netvaulting, Arla Foods, har solgt sin aktiepost til Eurotrust selv.

I den forbindelse har Arla valgt at trække sin finansdirektør Mogens V. Møller ud af bestyrelsen af Eurotrust Holding og af datterselskabet Netvaulting.

Overraskende Arla-exit

Til Børsen har Arlas administrerende direktør Jens Bigum sagt, at det ikke længere er hensigtsmæssigt, at koncernen er repræsenteret i de to bestyrelser. Arlas formand, Knud Erik Jensen uddyber det således overfor Børsen:

- Arla Foods ønsker ikke at have medarbejdere siddende i bestyrelser, hvor der kan opstå sager, der kan skade Arla Foods.

De to ønsker dog ikke at konkretiserer, hvilke sager der er tale om, men Eurotrusts administrerende direktør Aldo Pedersen, og selskabets bestyrelsesformand, erhvervsadvokat Karoly Nehmét er sigtet i en sag om medvirken til mandatsvig.

I over et år har politiet ledt efter tilstrækkeligt materiale til at rejse en tiltale, og det er endnu ikke besluttet, om sagen skal droppes.

Brian Mertz Pedersen er ærgerlig over, at Arla Foods har besluttet at trække sig fra bestyrelsesposterne.

- Vi har altid behandlet Arla Foods godt, og Mogens V. Møller har et indgående kendskab til vores forskellige forretningsområder. Derfor kommer det meget bag på os, at Arla Foods har trukket Mogens V. Møller ud af de to bestyrelser, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere