Brugeren tilslutter sin videobåndoptageren eller sit analoge videokamera direkte til DVD Movie Writer dc3000 ved brug af almindelige kabler. Movie Writer forbindes til hjemmets pc, og med fem trin i guiden HP Video Transfer kan brugeren lave en en DVD-film med menuer, forklarer HP.
»HP DVD Movie Writer dc3000 giver familier en nem mulighed for at gemme deres videooptagelser på et medium, som dels giver masser af plads, dels er meget mere robust og langtidsholdbart end videobånd. Produktet kommer på det helt rigtige tidspunkt, nu hvor der sælges flere DVD-afspillere end videobåndoptagere. Det er nu og i de kommende få år, at brugerne skal skifte format fra VHS, Hi8, MiniDV og BetaMax til DVD for at forhindre, at de står tilbage med en stak videobånd, som de ikke har nogen mulighed for at afspille,« siger produktchef Kjeld Larsen.
DVD Movie Writer dc3000 leveres med software til redigering af video, så brugerne kan forvandle primitive hjemmevideoer til »professionelle« videoer i MPEG-2 formatet med musik, titler, overgange og andre effekter.
Softwarepakken omfatter ArcSoft ShowBizT til videofangst, authoring, redigering samt foto/video-slideshows, MuVeeT autoProducer DVD Edition til automatiseret videoredigering, VeritasT RecordNowT til fremstilling af musik- og datadiske, Simple BackupT til databackup og CyberLink PowerDVDT til afspilning af DVD-film på computeren.
HP DVD Movie Writer dc3000 kan også bruges som almindelig DVD-brænder - og er som sådan en af markedets hurtigste med skrivehastigheder på 4x2, 4x8x. Med 4x-skrivning kan man på et kvarter brænde en fuld 4,7 GB DVD+R, hvilket svarer til 3 timers digital video. Almindelige cd'er brændes med 16x10x40x-hastighed.
Nyheden anvender +R/+RW formatet, som HP mener, er den kommende industristandard.
HP DVD Movie Writer dc3000 leveres fra 1. september 2003 med en typisk gadepris på 3199 kr. inklusive moms.