Bea-aftale sikrer Kapow millioner

Det danske softwarehus Kapow forventer, at en global salgsaftale med Bea Systems vil kaste flere millioner kroner af sig hvert kvartal. 1000 sælgere hos Bea får fuld provision, hvis de fremover sælger Kapows integrationssoftware.

Kapow Technologies har indgået en global salgsaftale med den amerikanske softwaregigant Bea Systems, der kan betyde et internationalt gennembrud for det danske softwarehus.

Aftalen indebærer, at Kapows software Robosuite bliver en integreret del af Beas platform Weblogic.

Ifølge Kapows administrerende direktør Stefan Andreasen er der tale om den vigtigste aftale for Kapow til dato.

- Vi forventer os ekstremt meget af Bea-aftalen. Ved at gå direkte til Bea i USA sikrer vi, at der bliver gjort en aktiv salgsindsats fra de flere end 1000 sælgere, der vil komme til at sælge vores produkt, og det gør en afgørende forskel, spår Stefan Andreasen.

Enkelt kunde nok

Han vurderer, at salgsaftalen, der allerede har betydet et forudbetalt millionbeløb til Kapow, vil kaste flere millioner kroner af sig hvert kvartal. Kapow har netop afleveret det første regnskab med sorte tal på bunden.

Overskuddet var beskedne 300.000 kroner ud af en omsætning på 13 millioner kroner, mens året før bød på tre millioner kroner i omsætning og 23 millioner kroner i underskud.

- Det er svært at vide, præcis hvor meget det kaster af sig, men hvis blot en enkelt af Beas kunder vælger vores teknologi, når de opgraderer, vil det betyde en markant indtægt for os, siger Stefan Andreasen.

Fuld provision til sælgerne

Han oplyser, at aftalen betyder, at Bea giver sælgerne fuld provision, når de sælger licenser til Kapows integrationssoftware.

- Det er helt afgørende for at sparke salget i gang, men det er alligevel første gang, Bea er gået med til en salgsaftale af den slags, siger han.

Kapow har foruden den nye salgsaftale positioneret sig internationalt ved at hive udlandsdanskeren Michael Heiberg til som investor og bestyrelsesformand.

Michael Heiberg har 15 års erfaring fra ledende stillinger i amerikanske softwarehuse, blandt andet hos Oracle, der sammen med IBM er Kapows største konkurrent på markedet for integrationssoftware.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere