It-profil:: Direktør brænder for open source

Casalogics Torben Sørensen holder af open source-miljøet. Og så kan han lide at dykke.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?

Jeg holder mest af den begejstring, jeg oplever i open source-miljøet. Jeg bryder mig ikke om, når fokus på innovation og hastighed sætter kvaliteten og stabiliteten over styr.

 

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

At jeg har udlevet mine faglige drømme i form af at have boet og arbejdet i et andet land og at vi har etableret en god arbejdsplads for vores ansatte.

 

Og hvad er du mindst stolt af?

Når jeg begraver mig i en arbejdsopgave, så jeg forsømmer at sætte tid af til familien og til at være leder for mine ansatte.

 

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?

Overordnet er det Linus Torvalds for hans uselviske arbejde med Linux. Karrieremæssigt er det ledelsen i det tidligere LCI Intermedium, der gav mig ansvar i en ung alder, samt Kevin Kristensen fra Digital (senere Compaq og HP), der lærte mig hvordan man begår sig som leverandør til krævende IT-kunder.

 

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?

Jeg har altid villet arbejde med computere, så jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville vælge anderledes nu.

 

Hvad laver du om 10 år?

Da vil jeg arbejde med at etablere og udvikle bæredygtige open source-virksomheder for eksempel som arbejdende bestyrelsesformand eller privat investor.

 

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?

Hvis det ikke skulle være it, så kunne jeg godt tænke mig at dyrke økologiske appelsiner i Spanien.

 

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?

 

Det er, at store internationale virksomheder anvender deres mange monopol-penge til at omfavne og udvande open source-begrebet.

 

 

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?

Jeg ville afskaffe SKI og droppe planerne om et samlet statsligt it-center. I steder skulle der laves mindre udbud – eventuelt regionalt – så flere får mulighed for at levere, til gavn for konkurrencen.  Pengene skal i stedet spares ved øget anvendelse af open source, og et krav om at alt, der udvikles for skattepenge, ejes af samfundet som helhed og som udgangspunkt frit tilgængeligt for alle.

 

Hvordan takler du arbejdspres?

Jeg har lært tegnene på stress at kende, så når de dukker op prøver jeg at standse op og se om der ikke er noget arbejde, der kan fordeles til andre eller vente til senere.

 

Hvordan kobler du af?

Om lørdagen tager jeg hen i den lokale dykkerklub og træner, hvis der er tid, og jeg holder også meget af at læse – helst engelske sci-fi og fantasy bøger på 1000 sider eller mere.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere