Kapow foran internationalt gennembrud

Danske Kapow Technologies har underskrevet en eksklusivaftale med en global amerikansk software-leverandør, der vil bundle Kapows software. Hovedaktionæren Internet Ventures Scandinavia afgiver formandsstolen til udlandsdanskeren Michael Heiberg.

Det danske softwarehus Kapow Technologies har i al stilhed kørt sig selv i position til et stort internationalt gennembrud.

Selskabet har fået udlandsdanskeren Michael Heiberg for bordenden i bestyrelseslokalet, og efter påske offentliggøres navnet på en amerikansk software-virksomhed, der skal sparke det internationale salg igang.

- Jeg vil vurdere, at der er tale om den mest omfattende strategiske partneraftale, et dansk softwarehus har indgået med en amerikansk leverandør, siger Michael Heiberg fra hjemmet i Cannes.

Uden at gå i dybden forklarer han, at partneraftalen vil åbne for distributionskanaler over hele verden, men primært i USA og Tyskland.

Køber 10 procent for millionbeløb

Michael Heiberg har netop investeret et ikke specificeret millionbeløb i at købe 10 procent af aktierne i den danske software-virksomhed, hvis hovedaktionær, Internet Ventures Scandinavia, har valgt at afstå formandsstolen til den nye investor.

I 1986-1987 var Michael Heiberg som salgsansvarlig med til at stifte SAPs danske kontor, men siden 1992 har han boet i udlandet - de fleste år i Silicon Valley i Californien.

Han har arbejdet som salgsansvarlig for Oracles applikationsforretning i Europa, derefter som EMEA-ansvarlig hos i2 Technologies indtil 1997.

Indtil sommeren 2001 boede han i Silicon Valley, hvor han arbejdede som administrerende direktør for skiftende amerikanske virksomheder.

- Min erfaring skal bruges til at sikre den internationale ekspansion. Jeg har 15 års kendskab til kommercielle sider af store amerikanske virksomheder, og jeg ser et enormt potentiale i Kapows software, siger bestyrelsesformanden.

Salgsdirektør fyret

Kapow Technologies har været gennem et omfattende strategiskift fra at være en egentlig e-markedsplads til at have fokus på salg af software.

Selskabet omsatte i 2001-2002 for 13 millioner kroner, hvilket gav et overskud på 600.000 kroner, og Michael Heiberg forventer tocifrede vækstrater, når frugten af den nye partneraftale skal bogføres.

- Vi ligger allerede nu på halvdelen af vores budgetterede vækst i indeværende kvartal, og der er lang tid til at nå det sidste, så jeg er optimist, siger han.

I forbindelse med strategiskiftet er der også skiftet ud i selskabets direktion.

Den tidligere salgsdirektør er blevet fyret, og den ansvarlige for salget af IBMs portalsoftware i Norden er blevet ansat som salgsdirektør, uden dog at være med i direktionen.

Ifølge Computerworld Onlines oplysninger har Kapow skilt sig af med den tidligere salgsdirektør som følge af uregelmæssigheder i ordrebeholdningen, men det ønsker Michael Heiberg ikke at kommentere.

Ud over den nye investorkapital fra bestyrelsesformanden er de fire andre investorer gået med til at sætte et ikke specificeret beløb til side til yderligere kapitaltilskud, hvis det skulle vise sig nødvendigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere